Missionskonference i Kolding

Hovedtaler er Michael Herbst fra Tyskland - som dog taler på engelsk.
Hovedtaler er Michael Herbst fra Tyskland – som dog taler på engelsk.

Fire organisationer holder fælles konference med fokus på at give Jesus videre til danskerne.

’Fordi DK har brug for Jesus’ er temaet for missonskonferencen i Koldinghallerne den 20.-22. marts, hvor fire organisationer sætter fokus på mission i Danmark.
Arrangørerne fra Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Netværk håber på 1200 deltagere. Konferencen er ikke kun for ledere men for alle, der gerne vil inspireres og udfordres til ’at leve i mission konkret og lokalt’, som det fremgår af hjemmesiden mission2015.dk.

Forskellige målgrupper

Konferencens hovedtaler er tyskeren Michael Herbst, 59, der er stærkt optaget af, hvordan vi driver mission og bygger menigheder i det moderne Europa.
Michael Herbst er professor, dr. theol og prorektor ved Greifswald Universitet og leder af Institut for Studier i Evangelisation og Menighedsudvikling.
Herbst har tidligere været sogne- og sygehuspræst. Han taler engelsk, og hans manus vises på dansk på storskærmen.

IMU, LMU og ELU’s afdelinger har fået tilsendt et skilt med teksten ’harbrugforJesus’ som kan sættes på et byskilt. Herefter kan man tage et billede og lægge det på Facebook.
IMU, LMU og ELU’s afdelinger har fået tilsendt et skilt med teksten ’harbrugforJesus’ som kan sættes på et byskilt. Herefter kan man tage et billede og lægge det på Facebook.
Jeg er – I er

I forbindelse med konferencen udkommer bogen ”Jeg er – I er” af Michael Herbst. Bogen om mennesker, miljøer og mission kan bestilles med rabat sammen med tilmeldingen. På konferencen vil repræsentanter for hver af de fire organisationer bidrage. Der vil også være seminarer om tværkulturelt arbejde, mission blandt børn og unge gennem musik, mission på nettet og kristendomskurser.

I stedet for seminarer kan man vælge fællessamlinger om Mission i familien, hhv. på arbejdet og i fritiden. Deltagerne vil blive inddelt i faste bordfællesskaber, så de kan dele erfaringer. Derfor opfordres deltagerne til at oplyse om deres individuelle arbejdsgrene ved tilmeldingen. Konferencens indhold skal kunne omsættes i praksis, understreger Peter Nord Hansen fra Indre Mission. Fredag og lørdag aften vil der være Ung Lounge efter programmet. Det er et uformelt sted, hvor de unge kan mødes og blive forkælet sammen med vennerne, forklarer Peter Nord Hansen