En vigtig helligdag gik af mode men bliver nu genopdaget

Store Bededag er blevet en ekstra fridag, hvor der er god tid til at gøre haven forårsklar eller besøge sommerhuset. Men hele årsagen til Store Bededag er gået i glemmebogen for mange.

Gennem historien kaldte kongen til bøn for nationen, når der var økonomiske vanskeligheder, fare for krig eller sygdomsangreb.
Henover årene opstod mange bededage, og i 1770 blev alle disse individuelle bededage samlet til én bededag: Store Bededag.
Det var en vigtig helligdag, hvor alle skulle have fri for at kunne samles i kirkerne til bøn. Selv bagerne skulle holde fri, hvoraf traditionen med at spise varme hveder torsdag aften opstod. Kirkeklokkerne kaldte hele nationen til bøn på Store Bededag.
I Danmark er der ved at ske en genopdagelse af bønnens betydning. Stadig flere fra hele det kirkelige landskab samles til bøn for nationen. Og ikke blot bededag.