IS løslader 22 kristne gidsler

Ifølge The Christian Post har ISIS løsladt 22 kristne. De var en del af en større gruppe på 200, som blev kidnappet af Islamisk Stat i februar i Khabur.
En assyrisk menneskeretsorganisation oplyser, at de kristne blev løsladt efter utrættelig indsats og forhandlinger af den assyriske kirke Assyrian Church of the East i byen Hasakeh.
De 22 kristne kommer fra landsbyerne Tal Shamiram og Tal Jazira. Der er stadig forhandlinger i gang for at få de øvrige gidsler befriet.
Islamisk Stat har efter sigende krævet 100.000 dollars for løsladelsen af hver enkelt gidsel. Det er dog uvist, om der blev betalt løsepenge for frigivelsen af de 22.
I sidste uge bortførte IS 100 assyriske familier fra al-Qaryatain in Syrien.
Biskop Yatron Kolina fra den assyriske kirke i Libanon anslår, at der stadig bor 15.000 kristne familier i Syrien. Han udtrykker håb om, at lande som Rusland og USA vil gribe ind for at hjælpe deres medkristne i Mellemøsten.