Opposistionen i USA afviser Iran-aftale i skarpe vendinger

Mike Huckabee på Oliebjerget i Jerusalem i 2011. I baggrunden ses Tempelpladsen.  Foto: Heljä Norberg. Mike Huckabee besøgte Israel i 2011. Foto: Arkiv HN
Mike Huckabee på Oliebjerget i Jerusalem i 2011. I baggrunden ses Tempelpladsen.
Foto: Heljä Norberg.
Mike Huckabee besøgte Israel i 2011. Foto: Arkiv HN

Iran vil fjerne Israel i et nyt holocaust, siger republikaneren Mike Huckabee.

Kerry er som Pontius Pilatus, og Obamas politik fører israelerne til ovndørene.

USAs republikanske politikere langer ud efter både præsidenten og udenrigsministeren. Mike Huckabee fra Arkansas har udtalt, at USAs præsident Barack Hussein Obamas atomaftale med Iran vil tage israelerne og føre dem direkte til ovndørene. Dette er en klar adresse til krematorieovnene i nazistenes koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

Tager ikke Irans trusler alvorligt

Huckabee, som har besøgt Israel mange gange, forsøger nu at blive republikanernes præsidentkandidat.
– Huckabees udtalelser er en del af et generelt mønster, som vi har set før. De ville blive regnet for latterlige, om det ikke havde været så trist, sagde Obama.
– Det, som er latterligt og trist, er, at præsidenten ikke tager Irans gentagne trusler alvorligt. I årtier har iranske ledere lovet at ødelægge, udslette og fjerne Israel fra kortet med et ’stort holocaust’.
”Aldrig igen”, vil være min administrationspolitik, og jeg vil stå sammen med vores allierede, Israel, for at forhindre terroristerne i Teheran i at gøre alvor af deres erklærede mål, ligefrem et holocaust, svarede Huckabee.
Han understreger, at han ikke vil bede om undskyldning for sine udtalelser.
– Hvis Iran ikke kan bringe jøderne til ovndørene, vil de bringe ovnen til jøderne. Hvis vi tillader dem at få en atomaftale, skal de nok finde ud af at bruge den.
Det nærmeste mål er, som de har sagt, Israel. Men det er bare opvarmingen, før de går efter USA, sagde Huckabee på et husmøde i New York.

Kerry gør som Pilatus

Den republikanske senator Tom Cotton fra Arkansas mente, at USAs udenrigsminister John F. Kerry, som ledede forhandlingerne med Iran, har handlet ligesom Pontius Pilatus. Han hentyder til, at Kerry lod Det internationale Atomenergikontor (IAEA) forhandle sig frem til separate inspektionsordninger for at kontrollere Iran.
– Han vaskede hænderne og sparkede sagen over til IAEA, sagde Tom Cotton.
Senatoren understregede, at når sanktionerne mod Iran hæves, vil Iran få adgang til over hundrede millarder dollars.
– Resultatet er, at Obama-administrationen bliver ledende i at finansiere terrorisme mod Amerika, sagde Cotton.
Obama har udtalt, at anklagerne mod ham måske er et forsøg på at fjerne den åbenmundede Donald Trump fra overskrifterne i republikanernes nominationskamp.

FNs sikkerhedsråd vedtog den 20. juli enstemmigt Resolution 2231, som accepterer atomaftalen med Iran.