Toner på Tværs i Kolding
Det store tværkulturelle arrangement Toner på Tværs holdes den 26. september fra kl. 16. i Simon Peters Kirke i Kolding.
Danskere og nydanskere vil bidrage med musik, dans og digte (med oversættelse til dansk) bl.a. fra Mexico, Armenien, Rusland, Iran, Filippinerne og Afrika. Der vil også være fællessang og stor international buffet med mad fra 25 forskellige nationer. Efter fællesspisning er der underholdning for børnene med ”Gittes Tryl”.
Arrangementet er gratis, men der bliver en indsamling til ofre for krig gennem Læger uden Grænser, oplyser Elizabeth Padillo fra Tværkulturelt Udvalg i Kolding Provsti.