Karsten Isachsen er død

Den kendte teolog, forfatter og foredragsholder Karsten Isachsen døde den 18. januar, 71 år gammel.
Han sov ind efter længere tids sygdom, melder NRK.
Isachsen blev ordineret til præst i 1970, men efter 1985 blev han mest kendt som forfatter og foredragsholder. Han debuterede med bogen ”Gjester som ikke vil gå” i 1978, og skrev en række bøger og essays, ofte en blanding af livsvisdom, eftertanke og humor. Han skrev også andagtsbøger og selvhjælpsbøger. Hans sidste bog, ”Lyspunkter”, udkom i 2003.
Sidste år blev Isachsen udnævnt til ridder af første klasse af St. Olavs Orden ”for sin samfundsgavnlige indsats”.
I 2014 fik han Vårt Land-prisen af avisen Vårt Land. I juryens begrundelse omtales Isachsen som en ”mester med ord, både skriftlig og muntlig”. Han roses for sin evne til at formidle kristen tro og tanke til det brede lag i befolkningen og for sin rolle i den offentlige samtale om tro og tvivl.
På dansk findes bl.a. bøgerne ”Som når et barn kommer hjem” og ”Ikke en spurv til jorden”
KPK/Bodil