Åbent brev til Danmarks regering i anledning af Holocaust-dagen

Holocaust-dagen den 27. januar kan fx markeres med en ”bær-en kippah-uge”, foreslår European Coalition for Israel.
Holocaust-dagen den 27. januar kan fx markeres med en ”bær-en kippah-uge”, foreslår European Coalition for Israel.

Den danske afdeling af Coalition for Israel beder regeringen udtrykke støtte til det jødiske mindretal i Danmark i anledning af Holocaust-mindedagen den 27. januar.
”Til den danske regering, statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Som det fremgår af nedenstående presse-meddelelse lancerer European Coalition for Israel kampagnen “Bær-en-Kippah” i den kommende uge.
“Bær-en-Kippah” – dels for at markere Den Internationale Holocaust-mindedag den 27. januar, dels for at sætte fokus på den trussel mod jøder, som gør sig gældende i Europa.
Således i sidste uge, hvor en studerende med kniv overfaldt en lærer i Frankrig, hvilket fik nogle jødiske ledere til at foreslå, at jøder skal undgå at bære deres kippah for at forhindre yderligere angreb.
Undertegnede er kontaktperson for ECI i Danmark og vil her anmode regeringen om at overveje, hvordan man fra dansk side kunne markere dette og udtale støtte til det jødiske mindretal i Danmark, på samme måde som Kong Chr. X under 2. verdenskrig udtalte sin støtte-erklæring om alle at bære Davids-stjernen, om den lov skulle blive på-tvunget Danmark under besættelsen.
Med tak, og venlig hilsen
Rakul Kristiansen”
ECI, Dansk kontakt