USAs Republikanske præsidentkandidater støtter Israel

Marco Rubio.
Marco Rubio.

Både Donald Trump, Ted Cruz og Marco Rubio vil have USAs ambassade flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem for at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.
Også Jeb Bush, som nu har trukket sig fra valgkampen, er pro-israelsk. Den demokratiske kandidat Bernie Sanders er selv sekulær jøde og har boet i Israel. Men det har ikke forhindret ham i at angribe den jødiske stat – og undlade at fordømme Hamas under den sidste Gaza-krig. Hilary Clinton har ligesom Trump en jødisk svigersøn og flere jødiske støtter. Hun går ind for en tostatsløsning og støtter Obamas aftale med Iran, skriver Korsets Seier på baggrund af artikler i bl.a. Haaretz og Jerusalem Post.
Pave Frans I har for nylig kritiseret Donald Trumps migrantpolitik og betegnet ham som ”ukristen” på grund af planer om at bygge en mur mellem Mexico og USA. Den 69-årige Trump vandt lørdag primærvalget i South Carolina. Republikaneren Jeb Bush valgte at trække sig efter dårlig vælgertilslutning i Iowa, New Hampshire og South Carolina. Hilary Clinton vandt over Bernie Sanders i Nevada.