Razzia og smædekampagne mod kristne i Kasakhstan

De statskontorllerede medier skrev, at der var fundet våben i kirken. Men billedet viste sig at stamme fra Rusland.
De statskontorllerede medier skrev, at der var fundet våben i kirken. Men billedet viste sig at stamme fra Rusland.

Under Langfredags-gudstjenesten blev menigheden i en kirke i Almaty udsat for politirazzia.

Da en kirke i Almaty i Kasakhstan fejrede Langfredag, ankom politi og sikkerhedstjenester og ransagede kirken. De meget statskontrollerede medier bragte samtidig uhyrlige rygter om kirken.

På denne dramatiske måde blev kirkens ledelse informeret om, at den var sigtet for svindel – på baggrund af påståede klager fra tidligere medlemmer om, at kirken skulle have inddraget store pengebeløb samt ejendele under dække af at indsamle kollekter.
Politiet konfiskerede computere, dokumenter samt tv-kameraer til at producere kristent tv.

Uhyrlige medie-anklager om flugt og våben

Ud over ransagningen begyndte de i høj grad statskontrollerede medier straks at bringe uhyrlige rygter om kirken. For det første påstod et medie, at der ved ransagningen var fundet våben i kirken. Senere vidste det sig dog, at billedet mediet brugte, var falsk og stammede fra Rusland.
Endvidere blev præster beskyldt for at ville flygte fra landet.
I kasakhisk tv kunne seerne se billeder af pastor Vadim og pastor Ivan i lufthavnen og fik at vide, at de var på vej til at flygte ud af landet.

Kasakhisk TV bragte et billede fra lufthavnen sammen med usande oplysninger om at pastor Ivan til venstre og Vadim til højre var på flugt.
Kasakhisk TV bragte et billede fra lufthavnen sammen med usande oplysninger om at pastor Ivan til venstre og Vadim til højre var på flugt.
Dokumenterer overgreb

Sagen var dog den, at Vadim blot kørte Ivan til lufthavnen, så han kunne rejse til Kirgisistan – en rejse, han ifølge Forum 18, en nyhedstjeneste som Dansk Europamission har været med til at grundlægge, havde planlagt lang tid i forvejen.
Forum 18 er en kristen menneskerettighedsorganisation, som som arbejder for religionsfrihed og dokumenterer overgreb mod troende.

Fik konfiskeret penge og skøde på privat ejendom

Kirken er grundlagt af pastor Maxim Maximov lige efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Han har opholdt sig i USA i omkring to år, da han risikerer at blive arresteret, hvis han vender tilbage til Kasakhstan.
Maxim siger: ”Efter gårsdagens politirazzia efterlades jeg med en masse spørgsmål.
Hvorfor blev et mindre beløb af vores penge beslaglagt? Det beløb, som min kone (der stadig bor i Kasakhstan, red.) havde tilbage af sin månedsløn, og hvorfor tog de vores tiende-kuvert? Penge, som vi havde samlet ind i løbet af denne måned for at give til Herren. Hvad relevans har det, og hvad i alverden kan politiet bruge det til i deres efterforskning?”
Han spørger også: ”Hvorfor beslaglagde politiet skødet på vores private ejendom?”

Evangelisation – den egentlige årsag?

Hvor nogle kirker i Kasakhstan oplever en vis frihed til at praktisere deres tro, udsættes andre for et hårdt pres fra myndighedernes side. I sidstnævnte gruppe er kirker, som tager Jesu ord i missionsbefalingen i Matthæusevangeliet kapitel 28 alvorligt. Det handler om at forkynde evangeliet – også for det muslimske flertal i landet.
Undlader kirker at dele evangeliet med muslimer, får de frihed, men evangeliserer de blandt muslimer, forfølges de.

Konversion til den kristne tro = forfølgelse

Det er kun kort tid siden, at en kasakhisk præst, Kasjkumbajev, som var konverteret fra sunni-islam til den kristne tro, kom i fængsel. Han blev udsat for falske anklager om at have gjort et menighedsmedlem psykisk syg.
På grund af samlet støtte fra kirken i Kasakhstan og internationalt pres, blandt andet fra Dansk Euroapmissions støtter, blev Kasjkumbajev dog løsladt i 2014.


Artiklen fortsætter efter annoncen: