Kristne og andre minoriteter udsættes for alvorlig forfølgelse i Libyen

blandt andet anklaget for at krænke islam og for at besøge hjemmesider, der opfordrer til konvertering fra islam til den kristne tro.

“Situationen har ikke ændret sig, siden fængselsstraffene blev afsagt den 15. april 2025,” siger Akram, der er regional koordinator for Middle East Concern – en af Dansk Europamissions samarbejdspartnere vedrørende Libyen – via videolink.

“De kristne samvittighedsfanger er meget isolerede. Kun få har kontakt med deres familier. Deres advokat har ikke tilladelse til at besøge dem, da dommene er afsagt, og sagerne derfor betragtes som afsluttede. Fangerne har anket dommene, og advokaten må kun besøge dem, hvis Højesteret berammer et retsmøde. Dette gælder ikke kun kristne, men fanger generelt. FN har svært ved at overvåge forholdene i fængslerne.”

Skal Dia Balaos sag gå om?

Ud over de kristne, der afsoner fængselsstraffe, blev manden Dia Balao den 4. september 2022 dømt til døden for frafald fra islam. Dia havde forinden været tilbageholdt siden 2019. “Det, der skete, var, at Libyens Højesteret behandlede hans anke i april i år og hjemviste sagen til straffedomstolen med henblik på fornyet behandling. Som begrundelse for sin afgørelse henviste Højesteret til en procedurefejl: Straffedomstolen burde have bestilt en psykologfaglig vurdering af Balaos mentale tilstand, før den traf sin afgørelse. Derfor er det fortsat uvist, om han kan holdes strafferetligt ansvarlig for sin handling – nemlig at forlade islam.”

“Inden dødsdommen blev afsagt, erklærede Dia selv, at han ikke var psykisk syg. Det er imidlertid en udbredt opfattelse i Nordafrika, at enhver, der forlader islam, må være blevet sindssyg,” siger Akram med indignation.

“Desuden kan det tale til Dias fordel, at det er uklart, hvorvidt det på det tidspunkt, han forlod islam, faktisk var en forbrydelse at gøre det. Efter revolutionen i 2011 blev frafald fra islam kriminaliseret af et udpeget lovgivende organ kaldet ‘Den Generelle Nationale Kongres’ (GNC), men det efterfølgende valgte parlament ophævede alle love vedtaget af GNC. En nylig afgørelse fra Højesteret omstødte imidlertid parlamentets beslutning, hvilket har ført til juridisk uklarhed,” forklarer den regionale koordinator for Nordafrika.

Kristne beskrives som ’Guds fjender’

Akram understreger, at det ikke kun er kristne, der risikerer forfølgelse, men også menneskerettigheds- og kvinderettighedsaktivister, ateister, seksuelle minoriteter og journalister. “Når politiet anholder personer fra disse minoritetsgrupper, risikerer de psykisk og fysisk tortur.”

I Mellemøsten generelt er der mange
unge, der vender sig mod ateismen.
Nogle konverterer derefter til
kristendommen og tvinges til
at mødes i små undergrundskirker.

Den hårde behandling af kristne støttes af den islamiske leder og tidligere mufti al-Ghariani. Som leder af Dar Al-Ifta – den højeste islamiske religiøse instans – har han stor indflydelse på landets islamister. “Han har beskrevet kristne som Guds fjender – giftige, ugudelige og svigefulde – og har opfordret myndighederne to overvåge og lukke medieprofiler, hvor andre religioner diskuteres eller promoveres,” fortæller Libyen-eksperten.

Denne negative retorik kan være medvirkende til, at familier i nogle tilfælde anmelder deres børn til politiet, hvis de konverterer til kristendommen. Selvom situationen varierer fra familie til familie, er der talrige eksempler på, at bånd brydes, og at familiemedlemmer, der konverterer til kristendommen, udstødes. Desuden må muslimer, der konverterer til kristendommen, mødes i hemmelighed i undergrundskirker.

Der er omkring 150 kendte konverterede kristne i Libyen. Kristne gæstearbejdere – for eksempel fra Filippinerne, Egypten eller Afrika syd for Sahara – nyder en større frihed; et mindre antal kan mødes i enten etablerede kirkebygninger eller private lejede lokaler, dog under store vanskeligheder.

Modreaktion mod islam blandt de unge

“Der er en tendens til, at især nogle unge vender sig væk fra islam; de henter information via sociale medier og stiller spørgsmålstegn ved troen på grund af den undertrykkelse, som islamiske militser står bag.”

“I Mellemøsten generelt er der mange unge, der vender sig mod ateismen. Nogle konverterer derefter til kristendommen og tvinges til at mødes i små undergrundskirker. De står over for et enormt pres. På den smertefulde del af trosrejsen kan de blive splittet mellem familien og den nye tro – mellem den forfølgelse, de møder, og beslutningen om at følge Jesus. Ikke desto mindre finder de i budskabet om frelse gennem Kristus den fred og kærlighed, de har søgt,” slutter Akram.