USA har nu valget mellem Clinton og Trump

- Amerikanerne får nu løn som forskyldt, mener Michael Brown, der er messiansk jøde, radiovært, forfatter og professor i praktisk teologi.
– Amerikanerne får nu løn som forskyldt, mener Michael Brown, der er messiansk jøde, radiovært, forfatter og professor i praktisk teologi.

– Denne situation er Guds dom over Amerika, mener Michael Brown fra Christian Today.

– Gud giver os amerikanere præcis det, vi fortjener.

Sådan skriver teologisk professor Michael Brown i en artikel i Christian Today. Han peger på det tankevækkende i, at Donald Trump ser ud til at blive nomineret som republikansk præsidentkandidat, selv om han lige har gentaget beskyldninger om, at Ted Cruz’ far skulle være involveret i attentatet mod Kennedy.

USA har dømt sig selv

Jeg tror, Gud giver det amerikanske folk præcis, hvad vi fortjener, erklærer Brown.
Denne generation af amerikanere er vokset op på en diæt af umoralsk reality-TV og anden tom underholdning. Man tygger drøv på meningsløse udtalelser, som om de var perler af visdom.
Og i dette klima appellerer Trump til mange amerikanere. Han er lige typen for den generation, der følger talkshows med Jerry Springer, mener Brown.

Trump som Guds redskab?

Professoren erkender, at mange gode patrioter stemmer på Trump. Der har også været profetier om, at Trump som USAs næste præsident vil blive Guds redskab til at bekæmpe den politiske korruption i landet.
– Jeg håber inderligt, at disse profetier vil gå i opfyldelse. I så fald vil jeg æde hvert ord, jeg har skrevet. Jeg ønsker bare det bedste for Amerika, fastslår Brown.

Vildfarelsens ånd

Men indtil det modsatte er bevist, tyder meget på, at Gud har overgivet Amerika til vildfarelse. Det nævnes flere gange i Bibelen, at Gud fjerner et folks moralske og åndelige dømmekraft som en straf for deres synd.
Når mennesker forkaster Gud og hans standarder, siger han ind imellem: ”Så gør det dog. Sats på det”. Dermed skubber han os dybere ind i vores dårskab, forklarer Brown.
Han ser dette som den bedste forklaring på, at folk i USA pludselig ikke kan se noget forkert i, at voksne mænd kan bruge kvinders omklædningsrum, og at drenge kan få adgang til pigernes omklædnings- og baderum.
– Det er kulturelt vanvid, men mange er for blinde til at se det. Studerende kan fortælle en hvid mand, at hvis han kalder sig en kvinde, er det det, han er. Hvis han kalder sig en kineser, er han det. Og hvis han kalder sig en 7-årig, er han det. Men hvis han kalder sig 2 meter høj, gælder det ikke. Er det ikke vildfarelsens ånd? spørger Brown retorisk og tilføjer:
– Jeg ser Trumps kandidatur på samme måde.

Hvorfor Trump?

Mange millioner amerikanere er ikke afskrækket af Trumps løgne. De er heller ikke afskrækket af hans modbydelige personangreb for politisk vindings skyld. De tager det heller ikke så tungt med hans vulgære form, hans banden eller hans uvidenhed og skiften mellem modsatte holdninger.
Blandt disse mange millioner findes der evangeliske kristne – selv om Trump siger, at han aldrig har bedt Gud om tilgivelse for noget. Trump har ikke taget afstand fra sine egne sidespring eller besøg på casinoer og natklubber. Alligevel flokkes evangelikale kristne om ham. Hvorfor er det sådan?
Trump er tydeligvis en dygtig sælger, som forstår at bruge medierne. Han har også på mesterlig vis forstået at udnytte USAs frygt for terror og økonomisk kollaps, vrede over det politiske system og USAs svaghed.
Derfor ser hans tilhængere ham som en slags frelser-skikkelse – som landets eneste håb. Det er aldrig sket før i Amerikas historie, siger Brown.

Amerikanerne må sandsynligvis vælge mellem Donald Trump og Hillary Clinton til præsidentvalget. Fotos: Wikipedia.
Amerikanerne må sandsynligvis vælge mellem Donald Trump og Hillary Clinton til præsidentvalget. Fotos: Wikipedia.
De kandidater USA fortjener

– Når vi ser på sandsynligheden for, at enten Donald Trump eller Hillary Clinton bliver den næste præsident, er der kun én tilfredsstillende forklaring for mig: Gud giver os det, vi fortjener. Han har givet os over til dommen.
Derfor burde vi knæle med ansigtet mod jorden og angre vore synder.
Vi skulle også spørge: I hvor høj grad er Donald Trump en reflektion af hver enkelt af os?
– Vi, som hævder at kende Herren, skulle spørge ham: Hvor er det, vi som dit folk har fejlet? Hvor har vi fejlet i det at være lys og salt? Hvordan kunne tingene synke så dybt på vores vagt?
Men vi bør også bede for Donald Trump og Hillary Clinton.
Hvis ikke der sker en guddommelig indgriben i deres liv, står USA på kanten af en stor og voldsom rystelse, slutter Michael Brown.


Artiklen fortsætter efter annoncen: