Præst skal lede online sjælesorg

s2_TTF_Hornum_23Præst og udviklingskonsulent Pernille Hornum (49) starter d. 1. oktober som leder af projekt Sjælesorg på Nettet, hvor folkekirken vil tilbyde anonym chat via mobil og computer.

Det treårige millionprojekt starter først fra den 1. januar. Pernille Hornum skal lede et team på fire præster, der sammen med hende skal tale med danskerne på nettet.

Pernille Hornum har arbejdet med online rådgivning i Scleroseforeningen, har været projektleder og senest sognepræst i Horsens og Randers. Hun har suppleret teologiuddannelsen med en uddannelse i gestaltterapi, har mange års erfaring inden for den professionelle samtale og har undervist i kommunikation og konflikthåndtering. Hun har også skrevet bogen ”Sandheder om løgn og bedrag” (Forlaget Klim 2011).

Pernille Hornum bor i Århus sammen med mand og børn.
Projekt “Sjælesorg på Nettet” er startet af landet biskopper og har modtaget 8,3 millioner over en treårig periode fra Folkekirkens Fællesfond og landets ti stifter.