Evangelisk præst og sanger bliver borgmester i Rio de Janeiro

s11_foto_oficial_de_marcelo_crivellaMarcelo Crivella, evangelisk præst og politiker, er blevet valgt som borgmester i Rio de Janeiro, til trods for byens traditionelt venstreorienterede kultur og vægtlægning på seksuel frihed for alle.

Ifølge CBN News vandt den 59-årige præst, der også er sanger, komponist, forfatter og uddannet ingeniør, afstemningen med 59 procent at stemmerne.

Crivella er kendt for at leve efter sin tro. Han har været missionær i Afrika og er nu gospelsanger og biskop i pinsekirken The Universal Church of the Kingdom of God.

Brasilien har verdens største katolske befolkning. Samtidig er 22 procent af befolkningen evangeliske, og de evangeliske kirker – især i Rio de Janeiro – er i hurtig vækst.