Peru: Satanist blev omvendt, da han kom for at ødelægge kirke
En mand, som var med i en satanist-gruppe i Peru blev mirakuløst omvendt, da han forsøgte at ødelægge en kirke.
Helen Williams fra World Missionary Press fortæller til Mission Network News, at manden ”næsten løb op foran i kirken for at give sit hjerte til Jesus.”
– Det er et fantastisk vidnesbyrd om kraften i ordet og troskaben hos dem, der fortsat deler det og prædiker op i fjendens åbne ansigt, tilføjer hun.
Den pågældende del af Peru er kendt som højborg for en satan-kult. Folk besøger byen som ”spirituelle turister” og for at prøve en farlig drik, der kaldes ayahuasca.
Hekseri og sort magi har længe været en del af byen Iquitos, men de kristne ved, at Kristus er stærkest. Derfor kan kirken også hjælpe mennesker i nød.
– Kirken har altid åbne døre for dem, der har det svært. Det er det, der gør forskellen. Folk har et behov, og Kristus er svaret på det behov, understreger Helen Williams.