Danske børn kan se porno på skolens netværk

Porno og Samfunds nye rapport om børns adgang til porno blev offentliggjort den 15. maj.

Porno og Samfund har netop offentliggjort en rapport om porno i danske grundskoler.

Hævnporno, sexmobning og seksuelle krænkelser fylder så meget i børn og unges hverdag, at det nu er kommet på den politiske dagsorden. Men vi må også se på, hvor problemerne stammer fra.

Danmarks 700.000 børn i skolealderen har krav på beskyttelse mod porno på deres skole. Det mener Porno og Samfund, som 15. maj offentliggjorde rapporten ”Grundskolen og Pornografi”.

60% af skolerne uden filter

Undersøgelsen, som også er iværksat af Porno og Samfund, blev sendt til landets skoleledere i 2016. Den nye apport er således landsdækkende og bygger på en høj svarprocent fra skolelederne.
Selv om de fleste skoler har indført klare ryge- eller alkoholpolitikker, forholder de sig ikke til konsekvenserne og problematikkerne ved den ubegrænsede adgang til porno.

Det viser sig nemlig, at 3 ud af 4 skoler ikke har nogen form for organiseret registrering af situationer eller oplevelser med porno. Og 6 ud af 10 skoler har ikke regulering eller filter på skolens netværk.

Rapporten indikerer også en mangel på redskaber til håndtering af de allerede eksisterende problematikker i skolesystemet, understreger Porno og Samfund.

Opråb til politikere

Med den nye rapport håber Porno og Samfund at få flere ministerier, skoler og andre til at tage problemstillingen om porno i skolerne alvorligt.
Foreningen har også planlagt en konference den 24. maj med indlæg fra bl.a. et medlem af Canadas Parlament og Kuno Sørensen fra Red Barnet.
Om aftenen den 24. maj er der Europa- og Danmarkspremiere på filmen “Addicted To PORN- the Cardboard Butterfly” med personlig præsentation af instruktør Justin Hunt, oplyser formand Heidi Als Ringheim.

 

Bodil Lanting

Om Bodil Lanting

Bodil har det store overblik over relevante nyheder fra ind- og udland. Hun er uddannet teolog med bifag i sprogvidenskab, og er desuden kendt på redaktionen som en kvinde, der har let til latter.
Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page