Moralsk korruption i Det Hvide Hus

Af Iben Thranholm

At følge nyhedstrømmen fra Det Hvide Hus svarer efterhånden til at se tv-serien “House of Cards” fra Netflix, der handler om kynisk politisk magtspil. Eller som en komiker forleden udtrykte det: “Når jeg skal slappe af, ser jeg “House of Cards” i stedet for nyhederne”.

Anklagerne mod Trump er mange. Han beskyldes for at stå i ledtog med russerne, at lække fortrolige oplysninger om IS’ terrorplaner under et møde med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og nu også, at han skulle have bedt CIA chefen James Comey om at stoppe en undersøgelse af den afsatte sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og hans forbindelse til russerne.

Trump har lige fyret Comey, så er han på hævntogt? Demokraterne ønsker en rigsretsdag mod Trump efter Comeys påstand om, at Trump bad ham stoppe undesøgelsen af den russiske forbindelse til Flynn. Demokraterne ønskede en rigsretssag mod Trump allerede før, han blev indsat. Dramaet i Det Hvide Hus har nået nogle højder, vi ikke har set før.

Både anklagerne fra Trumps modstandere såvel som hans måde at afværge beskyldningerne på, bringer en moralsk korruption frem i lyset, som er fuldstændig uværdig for verdens mægtigste land og største militærmagt.

Ingen ved længere, hvad der er sandhed og løgn. Det er umuligt at gennemskue hvem, der taler sandt og hvem der ikke gør. Den moralske forvirring foregår for åbent tæppe og trækker os alle rundt i manegen. Trumps modstandere er ikke bare i krig med en præsident, hvis politiske synspunkter, de ikke kan lide, men mod selve sandheden. Begrebet “fake news” er et våben opfundet i krigen mod sandhed. Og Trump? Kan vi stole på ham? Præsidentkandidaten Trump er ikke den samme som præsidenten Trump. Hvem af dem er den sande?

Den moralske korruption i Washington viser, at vi ikke kan sætte vores lid til politikerne. Der er altfor meget håb placeret i dette korrupte miljø. Mange kristne troede under valgkampen på Trump som en slags gudeskikkelse, der skulle frelse os fra al ondskab. Det kan Trump tydeligvis ikke. Han kæmper for blot at blive siddende i Det Ovale Værelse. Nu handler det om at gå tilbage til kirken og bede for sandheden og at den vil sætte os fri og løfte os ud af denne alvorlige åndelige krise, som vore politikere skaber.