40.000 hørte evangeliet i Arizona

Greg Laurie interviewede vinder af American Idol 2007, Jordin Sparks. Hun fortalte om sin tro og sang ’I Know My Redeemer Lives’ for Harvest America-deltagerne.

3.000 tog imod Jesus under dette års Harvest America kampagne, hvor evangelisten Greg Laurie talte til næsten 40.000 på University of Phoenix Stadium i Arizona den 11. juni.

Greg Laurie talte om ’Den fortabte søn’ og understregede, at lignelsen viser os, hvem Gud virkelig er – at Gud er en kærlig Far.
Himlen er ikke for gode mennesker – men det er et sted for mennesker, som har fået tilgivelse, forklarede evangelisten.

Under kampagnen sang ’The Voice’-stjernen Brennley Brown og American Idol-vinder Jordin Sparks.

Greg Laurie fortalte om sin barndom i en dysfunktionel familie. Hans mor var alkoholiker og giftede sig syv gange, og han har aldrig kendt sin biologiske far. Som teenager eksperimenterede han med marihuana og LSD. Men vendepunktet kom, da han som 17-årig hørte evangeliet og tog imod Jesus.

Ud over de 40.000 på stadion i Arizona var der over 42.000 fra 83 lande, som fulgte konferencen online, mens flere tusinde samledes for at følge den på skærme i 3.758 byer. På Phoenix stadium tilkendegav 2.904, at de ville høre Jesus til, men 494 registerede deres beslutning online.