Radikal islamisme skyldes Muhammeds mørke syner

Jens Peter Lauge Giversen
Daddellunden 1, 1 tv
6705 Esbjerg Ø

Det er noget sørgeligt volapyk, Flemming Lau skrev om i Udfordringen d. 24. september. Svend Løbners første indlæg for lang tid siden kunne jeg næsten 100 % bekræfte. Det seneste måske kun delvist. Men derfra og til Flemming Laus forståelse er der lang afstand.

F. L. slutter med, at Nazisme og Kommunisme kommer til kort i forhold til Islamisme. Der mangler F. L. at undersøge især Nazismen bedre. – Og påstanden om, at vi har elsket vores næste i 40 år. Måske, hvis vi kun læser 3. Mos. 19:18. Men hvis jeg skal kunne holde balancen i dagens udfordringer, må jeg også læse 3. Mos. 19:33-34.

Der er et meget skønt vers i Koranen: ”Du skal elske Loven, profetskrifterne, Salmerne og Evangeliet.” Men hvordan skal de kunne elske de bibelske skrifter, når de ikke kender dem, Rom. 10:14-15? Mange af de fremmede, som kommer til DK, har spørgsmål, som de da MÅ kunne få svar på i et kristent land. Derfor er jeg glad for, at jeg har fået en Matt. 22:9 og Lukas 14:21+23 -opgave.

Hvad angår den meget radikale islamisme, så fandt nogle tyske arkæologer i slutningen af 1900-tallet i et gammelt, tilmuret palads i Yemen et stor lager af koraner, som én af Muhammeds efterkommere – én af de oplyste kalifer – havde indsamlet og konfiskeret. Disse Koranruller indeholder Muhammeds meget mørke syner og åbenbaringer, som IKKE kom fra ærkeenglen Gabriel, men direkte fra Satan. Det er disse Koranruller, der er årsag til de senere års tiltagende forfølgelse i Mellemøsten og Afrika.
(Forkortet, red.)