Nyt HealingRooms i Jægerspris
Lørdag den 28. oktober var der kursus i Jægerspris, og deltagerne besluttede at starte et nyt HealingRooms.
Der var 19 deltagere på kurset, og hovedunderviser var landslederen, Carrie Lautrup fra Esbjerg. Der var også undervisning ved Dorte Karpf fra HealingRooms Hovedstaden, som Jægerspris gruppen i fremtiden vil høre under.
Forbedere i HealingRooms Jægerspris bliver Inga Helver og Berit Elleholm, og møderne foregår den første mandag i måneden kl. 19.00 – 20.30. Der findes allerede velbesøgte HealingRooms i Esbjerg og Tåstrup.