”Bed specielt for alle i ledende stillinger…”

Tidligere højskole-
forstander Bent
Christiansen forklarer, at visionen for ”politikerbøn” ikke er at vælge side, men at velsigne vores politikere.

Bent Christiansen fortæller om visionen for ”politikerbøn” for de 179 folketingsmdlemmer.

– Vi ønsker med “Politikerbøn” at åbne døren for Guds aktive indgriben i udviklingen af vort land, så de love og vedtagelser som sker, kommer i overensstemmelse med Guds tanker, så han kan velsigne landet, siger Bent Christiansen fra Bedehus Danmark.

– Det er yderst afgørende, at vore politikere oplever Guds berøring og inspiration.

I 1.Timoteus brev 2, 1- 2 siger Paulus:
… derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker…
Bed specielt for … alle i ledende stillinger… så vi kan leve et liv med værdighed, som ærer Gud. Det er godt og værdsat hos Gud…

– Hvilken fantastisk mulighed at påvirke vores Folketing gennem personlig forbøn og velsignelse af de enkelte politikere.

Det er i nyere tid sket i flere lande, at kristnes forbøn har ført til bemærkelsesværdige positive forandringer i et lands udvikling og politik og har ført til et stigende antal kristne politikere, som har haft stor indflydelse på deres lands indenrigs- og udenrigspolitik.

Vi vælger ikke side

Vi vælger ikke politisk side, målet er at gøre det, Bibelen udfordre os til som kristne… nemlig at velsigne.
Og det er vigtigt at bede for og velsigne, både dem du sympatiserer med politisk, og dem du er uenig med.

Velsign jeres fjender

Bibelen går så vidt som at opfordre os til at velsigne vores fjender.
Vi velsigner ikke alle politiske holdninger og beslutninger, men formidler Guds Ånds berøring af politikernes liv og deres beslutninger gennem vores forbøn.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvad kan man bede om?

Der er rigeligt at tage fat på. Lad Helligåndens inspirere dig.
Følgende kunne måske give lidt inspiration:

At love vedtages med respekt for Gud / Guds Ord.

At der er omsorg for den svage og nødlidende og der udøves retfærdighed gennem vore love.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



At den enkelte politiker personligt må være velsignet
– Med sin familie
– Med personligt overskud
– Med sundhed til ånd, sjæl og legeme
– Med kærlighed til sandhed og retfærdighed
– I sin økonomi.

At Biblen må blive en kilde til inspiration og vejledning og til personlig oplevelse af Gud.

At han / hun må opleve en Guds berøring, som fører til en personlig vandring med Gud.

At Gud vil røre deres hjerter til at forstå Guds plan med det jødiske folk og hele situationen i Mellemøsten, hvor så mange lider.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Bed desuden om beskyttelse for den enkelte politikerfamilie. De enkelte politikere møder i stigende grad trusler og forbandelser, som er en stor personlig belastning, og som truer demokratiet.

Vælg 2 politikere

Så vælg to politikere, som du føler, at du skal bede for – én du sympatiserer med og én, du ikke sympatiserer med.
Der er i øjeblikket ca. 200 forbedere, der beder for 112 politikere.

Hvordan fungerer det?

Send meget gerne navnene på de to politikere, du har valgt at bede for og velsigne, på mail til: bedehus@outlook.dk.

Du vil ikke blive registreret, men vi får et overblik over, hvilke politikere der mangler forbedere.

Mere information

Følg med på www.bedehus.dk, hvor der også vil være information om bøn for byerne, månedens bøn, forbønsarrangementer, mm.

Udover dette vil der nogle gange om året komme mail omkring Politikerbøn.

For at det ikke skal blive endnu en “skal gøre ting” i mit liv, har jeg helt enkelt bedt Helligånden om at minde mig om “mine” to politikere og oplever, at de “popper” op i mine tanker i mange forskellige situationer, og det er dejligt overraskende og gør, at jeg personligt beder mere for politikerne nu, end jeg har gjort før.