Økumenisk kirkevandring i Kbh.
Alban- og Sergijsamfundet indbyder til den 64. økumeniske kirkevandring torsdag 25. januar kl. 18.30 med start fra Skt. Pauls kirke i Nyboder.
Fra den evangelisk-lutherske Skt. Pauls Kirke går turen til Jerusalemskirken (metodistisk), St Ansgar domkirke (romersk-katolsk), St Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks) eller St Alban’s Church (anglikansk), før den slutter i Gustafskyrkan (evangelisk-luthersk).
Biskop Martin Lind (tidl. Linköping) prædiker over bedeugens tema: ”Herre, din højre hånd er mægtig i styrke” fra 2. Mosebog 15,6. I hver kirke er der en liturgisk andagt under ledelse af præster og kirkemusikere. I Gustafskyrkan kan der købes kaffe og kanelbullar.
Arrangementet indgår i Den Økumeniske Bedeuge for Kristen Enhed www.danskekirkersraad.dk