Højskolesangbogen hyldes med 12 timers maraton-fællessang

DR hylder højskolesangbogen 17.3. Foto: Agnete Schlichtkrull

Højskolesangbogen er æresgæsten lørdag den 17. marts, når DR inviterer til Danmarks måske største fællessang af mere end 160 sange fra ’den blå’.

Det sker, når DR K og P2 sender 12 timers live fællessang fra Dokk1 i Aarhus, Ryslinge Højskole på Fyn og Vartov i København.

Alle kan være med hjemme i stuerne eller møde op på Dokk1 i Aarhus, hvor værterne Phillip Faber og

Mathias Hammer sætter det hele i gang klokken 12.00.
I de 12 timer fællessangen varer, vil ni århusianske kor, højskoleelever, DR KoncertKoret, bandet Nephew og solister som Pernille Rosendahl og Christian Hjelm synge for på flere end 160 sange fra højskolesangbogen.