Det ældgamle rugbrød

Som barn elskede jeg at spise min frokost. Rugbrødsmadder med mælk til. Jeg har et stærkt barndomsminde om en spegepølsemad med remoulade og karse, som jeg går og spiser ude i haven i solskin. Det er en frydefuld oplevelse, og jeg husker smagen og stemningen endnu.

Som ung begyndte jeg at undersøge, hvilke rugbrød der smagte bedst. Nogle var hurtigt tørre, og andre var uden kerner og blev lidt kedelige at spise.

Jeg nåede frem til, at sådan et rugbrød med solsikkekerner, som kunne holde sig fugtigt længe, var det bedste, jeg kunne finde på hylderne i supermarkedet.

For nogle måneder siden holdt vi en dag om forbøn i vores sommerhus. Her havde en veninde medbragt et rugbrød som værtindegave. Et STORT rugbrød med masser af kerner i.

Jeg har tidligere selv prøvet at bage rugbrød med det resultat, at det var totalt hårdt at bide i. Ikke en succes.

Men det her rugbrød var anderledes. Jeg fik historien bag.
– Jo, sagde min veninde.

– Brødet her er lavet økologisk. Surdejen fik jeg for 30 år siden af en veninde, som havde fået det fra sin bedstemor. Så den går over 100 år tilbage!

Da jeg smagte på brødet, var jeg overrasket over, hvor nemt det var spise, selv med alle de kerner i.

Det var, som om der begyndte en fest i min mave.

Jeg kunne mærke, at her var virkelig et brød med fibre i, og hvor kroppen overgav sig mæt og veltilpas.

Min veninde fortalte videre: – I mange af de brød, man køber i supermarkedet i den tro, at det er rugbrød, er det ofte hvedemel og farvestoffer. Der er slet ikke så meget sund næring i, som man skulle tro.
Den surdej måtte jeg også have, og de første rugbrød er blevet bagt.

Guds ord – indblæst af Guds ånd

Før jeg blev en kristen, var jeg glad for ordsprog og små søde rim. ”Smil til andre, og de smiler til dig.”

Det kunne trøste mig på en grå dag, og det er måske en meget god leveregel. Jeg oplevede dog, at virkeligheden var noget mere fyldt med latterliggørelse, ondsindet ironi og sarkasme.

Siden min ungdom har jeg lært Guds Ord at kende. Og det er der virkelig kerner og næringsstoffer i – ligesom i mit nye surdejsrugbrød. Der er en kraft i Guds Ord, som langt overgår selv det bedste ordspil med ord til eftertanke. Det er, fordi Ordet er indblæst af Guds Ånd.

Nu spiser jeg med ærbødighed mit surdejsrugbrød, som er overleveret gennem generationer og mellem venner. På samme måde må vi læse Ordet, som er givet til os fra Gud og overleveret til os gennem andre kristne fra ældgamle tider.

Tyg fx lidt på dette ord fra Romerbrevet 15:13 ”Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!”

 

Søndagens tekst: Joh. 6,24-35(37)

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus som det virkelige, livgivende brød
24Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér. 25Da de havde fundet ham, spurgte de: »Mester, hvordan er du kommet herover?« 26Jesus svarede: »Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte. 27Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.« 28»Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud?« spurgte de. 29 Jesus svarede: »At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.« 30Så spurgte de: »Hvilket tegn vil du give os, så vi kan tro dig? 31Vores forfædre, der vandrede i ørkenen, fik jo sendt manna fra himlen, sådan som der står skrevet: ‘Han gav dem brød fra himlen at spise.’« 32Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. 33 Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.« 34»Så giv os det brød hver dag!« sagde de alle sammen. 35Jesus svarede: »Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste.