Foredrag i Højbjerg: ’Gør livsmening en forskel?

Professor Niels Christian Hvidt forsker i forholdet mellem tro og sundhed.

Gør det en forskel at opleve livet som meningsfuldt? Og hvordan kan vi finde mening, når tilværelsen udfordrer os? Det stiller professor Niels Christian Hvidt skarpt på den 31. maj i Saralystkirken i Højbjerg.

Omfattende forskning viser, at noget af det vigtigste for et godt og fuldt liv er, at vi oplever livet som meningsfuldt. Det viser sig især under kriser.

Dr. theol. Niels Christian Hvidt er professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet i Odense. Han vil redegøre for forskning, der viser, at mennesker med stærke værdier og oplevet mening har en lavere sygdomsrisiko, lever længere og klarer sig bedre gennem kriser. Men hvilken rolle spiller mening, håb og tro ved sygdom i et sekulariseret samfund som det danske?

Foredraget koster 60 kr. Inden foredraget kan der købes middag i KulturCaféen for 35 kr. Man kan bestille bord ved henvendelse til Saralystkirken.