Jeg vil sige tak, i stedet for at diskutere

Der har været par indlæg om dåb, som har overrasket mig positivt. Leif Sig Jensen og Stig Christensen har hver især redegjort for hver deres dåbssyn.

Jeg er selv vokset op med barnedåben og er senere blevet trosdøbt, og jeg glæder mig i den sammenhæng over, at man i en GOD tone og med hver sit hjerteblod kan debatere som søskende jo gør. At man kan være uenige og alligevel have den samme Herre og Gud. At vi har en avis, hvor det er tilladt at være uenige, hvor der er højt til loftet og et frit land, hvor man kan sige sin mening.

Gennem livet er det blevet mere og mere afgørende for mig ikke at fordybe mig i teologiske studier om dåben, men dagligt at være taknemmelig for, at Jesus har taget sig af min sorte og syndige fortid. At han med sit blod dækker både min fortid, nutid og fremtid, og at min dåb er en HERLIG reminder om dette. Døbt til hans blod, død og lidelse. Døbt til hans opstandelse og liv i Ånden. Døbt til tilgivelse af virkelige synder, dårlige beslutninger og tåbelige handlinger og ord. Tak og lov.

Jeg har et skilt hængende på min væg. Og på de dårlige morgener læser jeg det flere gange: “There is always, always, always something to be thankful for.” Der er altid, altid, altid noget at være taknemmelig for. Tak for tilgivelsen, tak fordi jeg trækker vejret endnu en dag, tak fordi jeg selv ku’ ta mit tøj på i dag. Tak for tag over hovedet, for venners og families kærlighed, for dagligt brød, for evigt liv, for dåben.

Det er en beslutning, jeg har taget: Jeg vil ikke mere for mit eget vedkommende debattere dåb, ældste, tusindsårsriget, rækkefølgen i hans genkomst. osv osv. Jeg vil takke. Og takke igen. For det han gjorde. For det han er. For det han fortsat gør og planlægger at gøre i dit og mit liv. Taknemmeligheden forener.

Og taknemmelighed er samtidig en kamp. Det er nemlig ikke alle dage, vi har lyst til at prise ham. Men lad os sige, som David sagde til sin egen sjæl: “Min sjæl pris Herren, og alt i mig love hans hellige navn.” Både når jeg føler det og ikke føler det. Når jeg fortjener det og ikke fortjener det. Når jeg går ud af døren og kommer hjem igen. Tak Jesus. Tak for dåben og bekendelsen og for alt det, der følger med.