Nigeria: Mange dræbt under angreb af fulanier og Boko Haram

(Læsetid: 1 minutter)

I Nigerias centrale Plateau State blev mindst 20 personer dræbt den sidste uge af august. For tre måneder siden blev over 230 beboere i 15 landsbyer dræbt af fulanihyrder. Nu har terrorgruppen Boko Haram dræbt mindst otte personer og drevet tusinder på flugt i det nordøstlige Nigeria.

Ifølge World Watch Monitor var en præst og fire medlemmer af hans familie blandt de dræbte under et angreb den 28. august. Den 50-årige pastor, Rev. Adamu Wurim Gyang og hans tre børn døde, da angriberne satte ild til huset, mens præstens hustru blev skudt. Angrebet kostede 14 mennesker livet, 95 huse blev brændt ned og høstklare marker blev ødelagt.

Præsteparrets ældste søn, Adamu, opholdt sig på universitetet i Jos under angrebet, som han kunne læse om på Facebook. Adamu nåede først frem til landsbyen næste dag, da præstefamilien og de andre ofre blev begravet i en massegrav.

Kirkeledere i Nigeria trygler nu USA, briterne og FN om hjælp.

Også den islamistiske terrorgruppe Boko Haram har spredt død og ødelæggelse under et angreb mod byen Gudumbali i Borno State. Mindst otte civile blev dræbt, og tusinder er flygtet til nabolandsbyerne, skriver AFP.

Læs også