Israels 12 nye ’stammer’

Ved Løvhyttefesten i Jerusalem i september holdt Jürgen Bühler, som er leder af Den Internationale Kristne Ambassade, et foredrag om de moderne ”stammer”, dvs. segmenter, som det moderne Israel består af i dag.

De ultra-ortodokse

De ultra-ortodokse – udgør 12 pct. af befolkningen og ventes at stige til 30 pct. over de kommende årtier.

De er et moralsk bolværk imod umoral i samfundet. De protesterer imod homo-parader i Jerusalems gader. Men de er også blandt de største modstandere af kristen mission og de jøder, som bliver kristne.

Ateister læser Bibelen

Ateisterne – mange moderne israelere kalder sig ateister – udgør ca. 20 pct.

Men de er meget forskellige fra de ateister, vi møder i Nordeuropa. Selv om de ikke tror på Gud, læser de Bibelen, fordi det er folkets kulturhistorie.

Og 40 pct. af ateisterne faster ved højtiderne ligesom andre jøder.

Traditionelle ortodokse

Traditionelle ortodokse – findes i mange grupperinger og er som regel moderate.

De udgør ca. 12 pct. og beder meget for Israel og nationerne.

Ashkenaze jøder

Ashkenaze jøder – kaldes de tyske, franske og østeuropæiske jøder, som især er indvandret efter 2. verdenskrig.

De var blandt de første israelere, de byggede kibbutzer og var ofte socialister.

Sephardiske jøder

Sephardiske jøder kalder man de jøder, der kom fra Spanien og Nordafrika, hvorfra de blev smidt ud, da det nye Israel blev oprettet i 1948.

De har særlige traditioner og overholder jødedommen på en anden måde end de ortodokse.

Holocaust overlevende

Under 2. verdenskrig omkom ca. 6 mio. jøder i kz-lejre under nazisternes forfølgelser. Men nogle overlevede.

De, der overlevede, var børn under Holocaust og mistede ofte deres familier, og de lider stadig under det mareridt, de har oplevet.

Russiske jøder

Russiske jøder – som fik mulighed for at komme til Israel, da jerntæppet faldt i 1989. De udgør nu over 1 mio. af Israels 5,55 mio. jøder (ud af i alt 8,85 mio. indbyggere).

De første blev hjulpet ud af kristne som Steve Lightle (der skrev Exodus II efter en profetisk inspiration). Over 120.000 blev hjulpet ud af den kristne ambassade ICEJ. De taler fortsat russisk, men de er ellers vel-integrerede i samfundet.

Etiopiske jøder

Etiopiske jøder – efter pres fra den kristne ambassade m.fl. har det israelske parlament godkendt de ”sorte jøder” i Etiopien og andre lande.

130.000 er bragt tilbage – betalt af den kristne ambassade. Men mange har levet meget primitivt i hytter og uden elektricitet. Nu skal de lære at begå sig i det meget moderne israelske samfund.

Hightech jøder

Akademiske og hightech jøder – de er de bedste tænkere og står bl.a. for de største medicinske fremskridt i verden. De fleste Nobelpristagere i verden er jøder.

Denne gruppe står i Israel for 70 pct. af økonomien.

Bosætterne

Jødiske bosættere på Vestbredden i Judæa og Samaria – i alt ca. 450.000 plus 42.000 i Golan-bjergene. De er dygtige iværksættere, men de anses af mange i udlandet for en ”forhindring for fred”, fordi de bosætter sig i de ”besatte områder”, som Israel indtog fra Jordan og Syrien under nabolandenes krige imod Israel. Områder, som FN, EU m.fl. ønsker at presse Israel til at afstå til palæstinensere og arabere.

Araberne

Arabiske israelere – ca. 1,8 mio. hvoraf nogle hader israelerne, mens andre er loyale borgere, der værdsætter friheden og de økonomiske fordele i Israel og sender deres unge i hæren. De har stemmeret og kan vælges til parlamentet.

De kristne jøder

De messianske kristne jøder – er vokset i antal fra kun 12 i 1948 til 250 i 1965, til 2000 i 1994 og ikke færre end 30.000 i 2018.

De er fordelt på ca. 500 menigheder. De er meget aktive og hengivne. Deres gruppe vokser stadig hurtigere. De tror på, at hele Israel en dag vil blive vundet for Yeshua, Jesus, som også er jødernes Messias.

Befolkningen er således meget mere sammensat, end de fleste får indtryk af ved at se nyhederne, der som regel handler om konflikten med palæstinenserne.

Hvor forsvandt Israels 10 tabte stammer hen?