Debattør: ’Venstrefløjens løgne kontrollerer medierne i USA’

(Læsetid: 1 minutter)
Debattør Brandon Straka har selv forladt Demokraterne. Nu ønsker han med kampagnen #Walk Away at afsløre venstrefløjens løgne og kontrol med mange medier.

Brandon Straka var tidligere glødende tilhænger af Demokraterne, men nu afslører han den ekstreme venstrefløjs løgne om udsatte grupper gennem bevægelsen #WalkAway Campaign.

Som homoseksuel og stofmisbruger følte frisør Brandon Straka, at Demokraterne var hans parti. Men nu hvor han selv er kommet ud af sit misbrug, gør han op med ”offerrollen” og ønsker at afsløre, at udsatte grupper misbruges af venstrefløjen i kampagneøjemed.

Græsrodsbevægelsen #WalkAway Campaign opfordrer folk til at dele deres historier om det at forlade Demokraterne. Samtidig skal kampagnen få ”det tavse flertal” på banen for at afsløre ventrefløjens løgne. Disse løgne, som ofte er direkte eller indirekte propaganda rettet mod Donald Trump, beskriver enhver højreorienteret person som fanatiker, racist, homofob, kvindehader osv. Samtidig placeres alle farvede, LGBT-ere og kvinder i en offerrolle.

– De fortæller dig, at du er i fare, og at du aldrig vil spille en rolle i samfundet, hvis du tilhører disse grupper. Men de gør intet for dig, understreger Brandon Straka. Han opfordrer derfor de konservative til at stå frem for at fortælle deres historie og gøre det klart, at Republikanerne har plads til både mænd og kvinder uanset farve, tro og seksuel orientering.

”Vi ønsker at få vores land tilbage,” understreger den meget veltalende debattør, som benytter sociale medier, film, foredrag og gadekampagner for at komme ud med budskabet.

Læs også