Aglow Danmark holder landsmøde i Kolding

Mænd er også velkomne på kvinde-fællesskabets konference.

Israelske Tal Heroni er med i det apostolske netværk i Israel og profetisk taler fra det messianske apostolske netværk i Jerusalem.

Lørdag den 30. marts holder Aglow Danmark National Aglowkonference på Apostolsk Højskole, Lykkegårdsvej 100, 6000 Kolding.

Som hovedtaler kommer Tal Heroni, der er en profetisk taler fra det messianske apostolske netværk i Jerusalem.

Tal Heroni er vokset op i en kibbutz nær Jerusalem. Hun kom til tro gennem sin tantes vidnesbyrd og begyndte som frivillig hos Revive Israel. Tal Heroni var oprindelig mellemskolelærer, men er nu en del af det apostolske netværk i Israel, og er en profetisk underviser.

Lovsangen ledes af Conny Herd m. team.

Program og tilmelding

Programmet starter med kaffe kl. 10.00 lørdag. Herefter lovsang, møde og frokost. Klokken 14.00 er der igen møde efterfulgt af kaffe, lovsang og nyt møde klokken 16.00.

Der er afslutning kl. 17.30, kaffe og frugt, før generalforsamlingen starter klokken 18.15.

Tilmelding senest 20. marts. Prisen er 475 kr. for hele dagen inklusive forplejning og undervisning, og der betales forud. Man kan tilmelde sig, betale og downloade brochure via hjemmesiden.