Israel under angreb

Jorden skælver, idet raketten fra Gaza slår ned. Den borer sig ned i jorden, knuser mursten, rammer huse, eksploderer og spreder dødelige splinter, som flår ting itu og trænger ind i mennesker.

Der blev skudt 690 raketter fra Gaza mod Israel fra lørdag til søndag. Det israelske luftværnsartilleri ”Iron Dome” (Jernkuppelen) nedskød 240 raketter. Mange af raketterne faldt dog i åbne områder og blev ikke beskudt. Fire israelere blev dræbt og mange skadet. Israel svarede med at angribe 350 terrormål i Gaza. Imens var 210.000 israelske børn hjemme fra skole.

Konflikten startede fredag, hvor to israelske soldater blev beskudt og såret af skarpskytter fra Islamisk Jihad nær grænsen. Israel skød tilbage mod et militært mål tilhørende Hamas, og to personer blev dræbt. Hamas og Islamisk Jihad startede lørdag morgen et stort raketangreb mod Israel.

Dræbende raketter

– Alle som står her, når raketten falder, bliver dræbt, siger politiets talsmand, Micky Rosenfeld. Han står ved et hus, som blev ramt, i den bibelske by Askalon.

På porten ind til haven hænger en stor hebraisk dødsannonce. Den dræbte, Moshe Agadi på 53, var en af 14 børn, som immigrerede fra Iran til Israel og arbejdede på markedet i byen.

De andre havde været hjemme hos Moshes svigermor. Alarmen var ovre, og han var ude for at ryge, skrev Times of Israel og Arutz 7. Så smældede det. På bordet ses stadig et askebæger med cigaretstumper.

– Er det sandt, at han blev dræbt, da han ville tage en smøg?
– Det er en sag, vi nu ser på, svarer Rosenfeld.

Konen, Jaffa, fortalte til Channel 13, at manden sad udenfor og læste salmer, da raketten slog ned. Naboerne kom til og forsøgte at standse blodet med et håndklæde.

Fuldtræfferen fra Gaza slog ned i Askalon-haven lørdag nat mellem klokken to og tre. Splinterne spredte sig vildt. Vinduerne er splintrede og gardiner flænget. På bordet står dækketøj fra det sidste måltid. Kruset er kvart fyldt af rød saft.

I døråbningen står fortvivlede jøder. De ser tomt ud i luften, kigger lidt på pressekorpset og går ind i stuen. Der kan familien gemme sig en stund, mens Israels politi og forsvar forklarer pressen, hvad der er sket.

I nabohuset er jorden endevendt ved indgangen. På gulvet inde i huset frem til køkkenet er sten og sand spredt ud efter en stor eksplosion. I køkkenvinduet er glasset knust.

– I kan selv tænke jer til, hvordan det går med et menneske, som sidder her, når det eksploderer, siger Micky Rosenfeld og viser rundt i huset.
Ude i haven ligger en gammel hund. Den har sikkert også været ræd. Men den er uskadt.

Alle ind i bomberummet!

– Siden lørdag er der skudt 450 raketter fra Gaza mod Israel, siger Rosenfeld.

Men før det er blevet eftermiddag, er tallet steget til 600 raketter. Tallene på skadede og dræbte stiger også. Så går alarmen, mens journalister, fjernsynsfolk, politi og forsvar taler sammen. Det er næsten ikke til at tro. Men der er erfarne mænd, som bestemt siger: ”Alle ind i bomberummet”.

– Luk bagdøren, er der en, som siger.
Den er lavet af metal.

Men der er ikke plads til mere end syv-otte stykker i det trange rum. Kvinderne går først. Israelske mænd, som har været i krig, tager til takke med stuen. De udenlandske gæster fylder en korridor. Man hører drønene. Huset skælver lidt af trykket, men eksplosionen er så langt væk, at den ikke gør skade. Da alarmen er ovre, får folk besked om at vente med at gå ud. Der kan jo komme endnu en raket. Så er det bedst at være indendørs.

– Vi har politi og mandskab overalt. Vi skal sørge for, at alle søger tilflugt, når alarmen går. Enkelte steder har de kun 15 sekunder, andre steder 30 sekunder. Alle huse har et sikkerhedsrum. De redder liv, siger Rosenfeld.

Han er også taknemlig for raketsystemet Iron Dome, som søndag formiddag har ramt 150 raketter fra Gaza.

Pludselig går alarmen igen. Alle går for anden gang ind i huset for at undgå de farlige splinter. Bragene kommer igen og igen. Hamas og Islamisk Jihad i Gaza nøjes ikke med en eller to raketter. Det er serier. Det er uhyggeligt.

– Iron Dome kan ikke skyde dem alle ned, når der kommer så mange, siger Rosenfeld.
Det tredje raketangreb er lige så uhyggeligt, men man begynder at vænne sig til det. Det bliver en del af hverdagen i storbyen Askalon og for én million mennesker i Syd-Israel, som ifølge Rosenfeld er udsat for angreb fra Gaza.

– Jeg tror, at befolkningen i Gaza er indstillet på at holde ud en måned til eller to i forventning om, at det får ende. Folk er rede til at gå i hæren og kæmpe. Vi stoler på, at statsministeren vil gøre noget, men vi ved ikke, hvad det bliver, siger Dikla Dayan (27).

Hun sidder ude og klapper hunden Johnny, som ligger på vagt og er stille midt i postyret.

Forsvaret er parate

Jonathan Conricus er forsvarets talsmand. Han fortæller, at der er massive angreb mod israelske byer indtil 40 kilometer fra Gaza. Han nævner antallet af raketter og dræbte, men tallene stiger hele tiden.

– Israel har svaret igen med angreb mod 220 mål i Gaza, siger Jonathan Conricus.
Pressen spørger, om der snart bliver våbenhvile.

– Der er ingen våbenhvile. Beskydningen af civile i Israel fortsætter. Den syvende motoriserede brigade er sendt ned og forbereder sig på en offensiv operation i Gaza-området.
Dette må betyde, at de krydser grænsen og går ind i Gaza for at rydde op. Men det er bare forberedelser. Forsvarets talsmand forklarer, at regeringen tager afgørelsen, men IDF er forberedt.

Iran står bag

– Vi ser Irans fingeraftryk i angrebene fra Islamisk Jihad. Iran betaler folk for at skyde på Israel. Både Hamas og Islamisk Jihad køber våben. Pengene går ikke til infrastruktur og huse for mennesker i Gaza.

Han nævner blandt andet terrortunnellerne. En sådan tunnel koster mindst tre millioner dollar. De kan være lange. Den seneste, som Israel har ødelagt, lå 20 meter under jorden. Tunnellerne graves ind i Israel, så Islamisk Jihad og Hamas kan sende trænede kommandoterrorister ind i Israel og dræbe flest mulig i kibbutzer, moshaver og småbyer.

Fingeraftrykkene fra Iran har israelerne ikke kun fundet i Askalon. De er også i Syrien, siger Conricus. Han forklarer, at Iran ønsker at drage Hamas og Israel ind i en konflikt.

Han lover imidlertid svar fra Israels forsvar. Et af svarene kom, da israelerne søndag likviderede Hamad Ahmed Abed Khurdi. Han var ejer af et pengevekslingsselskab, som har smuglet store summer fra Iran til Islamisk Jihad og Hamas i Gaza.

– Vi har god efterretning. Vi ved, hvor de er, siger IDFs talsmand.

Ny fuldtræffer

Der er stille i Askalon mellem raketnedslagene. Gaderne er så godt som folketomme. Mellem alarmerne går nogle ud på altanerne, men næsten ingen vover sig ud på gaderne.
Det findes en app for smartphones, som med et rødt signal melder når og hvor nye angreb kommer. Et nyt angreb har ramt en fabrik i udkanten af Askalon. Det tager lidt tid, før politiet får de rette ordrer og åbner afspærringen for det internationale pressekorps, som skal se en raket, der har ramt ned i en fabrik.

–To mennesker er kritisk skadede, en moderat og en har fået chok. De er bragt til sygehuset, forklarer Uri Goldberg, som er med i Magen David Adom (Israels Røde Kors).

Det drejer sig om splinter i bryst, nakke og hoved. Patienten er ustabil. Senere kommer meldingen om, at Ziad Alhamamda (50) er død af skaderne.

Adom fortæller, at alle, også hundrevis af volontører, er mobiliserede, nu hvor raketter fra Gaza skydes ind over Israel. Pressekonferencen er hurtigt ovre. Der er ikke meget at sige. Brandbilen kører videre, for det brænder ikke. En af brandbilerne i den folketomme by har et stort israelsk flag i bagenden. Det skorter ikke på indsatsvilje hos brandfolkene. De virker frygtløse i opgaven.

Journalisterne fra Mediacentral har fundet en bus, som tør køre, selv om det er utrygt i dag. Det går hurtigt ud af Askalon by. Så længe ingen raketter slår ned, er der intet at standse for. Men midt ude på landevejen kommer meldingen. Journalisterne, som næsten er alene på vejen, ved hvad der må gøres. Disciplinerede går alle ud af bussen og lægger sig i det tørre græs på venstre side. Når raketten farer forbi, vil splinterne næppe nå dem.

Turen går videre mod Kibbutz Nachal Oz, men vejen er lukket i den ene retning, fordi kibbutzen er blevet beskudt. Bilen svinger ind på Deleks benzinstation i Mavqiim. Der er stille. Meget stille.

– Bomberummet er til højre, toilettet lige frem, lyder beskeden fra Mediacentrals leder, Jonny Perl.

Han siger, at man må vente – det er for farligt at køre ind til kibbutzen. Benzinstationen tilbyder israelsk kaffe i flere varianter og is i varmen. Det er en hyggelig stund, mens man venter. En kat roder i en affaldsbunke. Den finder en plastikpakke, åbner den og finder brød. Den spiser, som om det er et festmåltid, mens journalisterne holder kaffepause.

– Vi venter til klokken tre og ser, om vejen bliver åben, siger Perl.

Nogle er allerede kørt tilbage til Jerusalem. Lidt senere forklarer han, at de nok må vende om, for nu er vejen til kibbutzen lukket i begge retninger.

Tilbage på Kibbutz Nachal Oz bliver jøderne indespærret i deres bomberum. Raketterne når ikke til Jerusalem. Der går livet tilsyneladende sin vante gang.
Sikkerhedskabinettet i Jerusalem har holdt møde søndag aften.

– Kabinettet har instrueret IDF om at fortsætte angrebene og forberede sig videre. Det vigtigste er sikkerheden for staten og dens indbyggere, hedder det i kommunikeet.

Da der er forlydender om, at Israel har genoptaget likvidering af terrorister, kommer der rygter om, at Hamas beder om våbenhvile.

I Israel har konflikten allerede fået navnet ”Angrebskrig fra Gaza i syd”, mens folk begraver og græder over deres døde.