USA: Porno er en reel sundhedsrisiko

– Nu kan man dokumentere farerne ved porno, siger Dawn Hawkins fra NCOSE.

Den 23. april anerkendte Montana som den 13. delstat i USA de sundhedsfarer, der nu kan dokumenteres at hænge sammen med brugen af porno, skriver LifeSiteNews.

– Ligesom den stærke tobaksindustri i årevis skjulte de skadelige virkninger af rygning, har pornoindustrien længe formået at skjule risikoen ved porno. Men nu har forskerne og videnskaben afsløret fakta om sagen, og en rapport om pornoens skadevirkninger er blevet uddelt til hele landet, forklarer Dawn Hawkins fra National Center on Sexual Exploitation (NCOSE).

“Moderne porno — med dets ubegrænsede omfang, fart og voldelige eller nedværdigende temaer – er en rystende ny variabel i menneskets udvikling. Det er ikke overraskende, at en sådan variabel kan have negativ indflydelse på hjerner og kroppe, der er bygget til seksuel kontakt på et personligt plan. Professionelle sundhedsfolk, embedsmænd, terapeuter og andre begynder nu at anerkende de sundhedsskader, der stammer fra porno,” forklarer Dawn Hawkins.

Porno kan fx. føre til depressioner og lav selvfølelse. Nu advarer mange delstater i USA mod porno – ligesom man advarer mod tobak.
Depressioner og ydmygelse af kvinder

NCOSE har samlet konklusionerne fra over 90 videnskabelige studier om porno. Her kan man blandt andet læse at:
Porno skader hjernen. Det viser over 40 neurologiske studier.

Porno lærer brugerne, at kvinder nyder seksuel vold og ydmygelse. Et nyere studie af PornHub videoer fandt, at 43% af videoerne indeholdt “synlig aggression” og 15% indeholdt “aggression uden samtykke”. Denne vold blev næsten udelukkende udført mod kvinder – især teenagere – som tilsyneladende nød det. Forskerne vurderer, at disse vidoer kan ændre folks opfattelse af, hvad der er normalt, acceptabelt og forventet(!) til skade for især yngre kvinder og mænd.

Porno forbindes med depressive symptomer blandt unge voksne uanset alder, religiøsitet, race, impulsivitet og forældrenes ægteskabelige status.

“Porno kan forbindes til udbredte sundhedsproblemer som seksuel vold og erhvervsmæssig transmission af HIV,” oplyste The Center for Desease Control for nylig i en udsendelse på CNN.

De delstater, som nu formelt anerkender farerne ved porno er Montana, Utah, South Dakota, Kansas, Arkansas, Tennessee, Louisiana, Idaho, Florida, Kentucky, Pennsylvania, Virginia og Arizona. I Texas har man netop afholdt en høring om problemet.


Artiklen fortsætter efter annoncen: