Julekrybbe på Strøget i Aarhus

Julekrybben i Aarhus

Igen i år vil der stå en julekrybbe midt på Strøget ved Den Katolske Kirke. Julekrybben er åben fra den 29. november til den 23. december med et dagligt arrangement sidst på eftermiddagen.

Ved julekrybben vil der gennem hele december være programmer arrangeret af de forskellige kirker og kirkelige organisationer rundt om i Aarhus.

Der vil fx også være et Luciaoptog, som begynder ved Domkirken og går hele vejen op gennem Strøget til Den Katolske Kirke. Desuden vil der igen være en julekrybbe-konkurence.

Det fælleskirkelige projekt ”Jesus i Centrum” arbejder for at sætte fokus på Jesus, og hvorfor vi fejrer ham – især ved juletid.

Følgende kirker er med i projektet: Folkekirken, Aarhus Valgmenighed, Aarhus Bykirke, Den Katolske Kirke, Citykirken, Saralystkirken, Frelsens Hær, Metodistkirken, Baptistkirken, Adventistkirken, Church of Love og Haven Aarhus.