Wendy Alec skriver bøger i stedet for at lave GODtv

Wendy Alec

GOD-tv har i al stilhed fået ny leder. Allerede i 2016 tiltrådte Ward Simpson som afløser for Wendy Alec.

Wendy havde kort før været ude for en ægetskabelig katastrofe, da hendes mand og medstifter af GOD-tv Rory forlod hende. Wendy kæmpede videre alene, men fik hurtig hjælp fra driftsleder Ward Simpson, som blev forfremmet til direktør og CEO.

Ward Simpson er oprindeligt fra Barbados, men har han boet i USA i 20 år.
Han blev seniorchef for virksomheder hos familien Simpson og ledede et internationalt bil-distributionsselskab.

Vakt i Pensacola

Ward Simpson

Men under Brownsville-vækkelsen i Pensacola, der startede i 1995 med John Kilpatrick og Steve Hill, deltog Simpson på Brownsville Revival School of Ministry (BRSM) i Florida og blev derefter skolens administrerende direktør.

Simpson er medlem af Church of His Presence, ledet af John Kilpatrick, hvor han ofte er taler.
Han er også direktør for Shake The Nations under ledelse af evangelisten Nathan Morris og er bestyrelsesmedlem i Together In The Harvest Ministries, grundlagt af Steve Hill, nu ledet af hans kone, Jeri Hill.

Han tiltrådte GOD-tv i oktober 2015 som global driftsleder og fik ansvaret for hele GOD-tv i 2016.
Simpson er selv vært for ‘Today With Ward’ på GOD-tv. Han er gift med Lydia, og de har tre børn, Rafael, Netanya og Nathan.

Wendy skriver bøger

Den tidligigere leder og grundlægger, Wendy Alec, opfylder nu en anden livsdrøm om at skrive romaner.

Hun har allerede udgivet 5 bøger. Det nyeste hedder End of Days og er en fortsættelse af A Pale Horse, Son of Perdition, The First Judgement og The Fall of Lucifer.

Som det fremgår har Wendy fundet inspiration i Johannes Åbenbaring. Hendes plan er, at bøgerne skal filmatiseres.

GOD-tv hos dansk udbyder

Som Udfordringen omtalte i uge 50 side 5, tilbyder den danske udbyder MORE TV nu også GOD-tv og den kristne undervisningskanal Sonlife blandt sine kanaler.

MORE TV er samtidig den billigste danske udbyder med en pakke for kun 49 kr. pr. måned, som indeholder både danske, nordiske og tyske kanaler. Dog skal man fra nytår betale ekstra 49 kr., hvis man også vil have TV2s hovedkanal med. Tv-boxen koster 649 kr.