Forandringsparate menigheder holder konference i Karlslunde

Missionsteolog Alan Hirsch har arbejdet med kirker over hele verden.

Fem sjællansdske menigheder inviterer præster og andre kirkeledere til Sydkystkonferencen i Karlslunde Strandkirke den 13.-14. marts. Temaet er ”Missionale kirker og bæredygtige trosfællesskaber”.

Der vil være undervisning på engelsk ved ægteparret Alan og Deborah Hirsch samt Rich Robinson. Fredagen er målrettet præster og ledere, og der vil ikke blive tolket, oplyser arrangørerne.

Gæstetalerne

Alan Hirsch er medstifter af master of arts programmet i Missional Church Movements ved Wheaton College i Illinois, USA. Han er adjunkt professor bl.a. ved Fuller Seminary, George Fox Seminary og Asbury Theological Seminary, og er hyppigt foredragsholder i Australien, Europa og USA. Han er redaktør for Intervarsity Press-serien Forge Line og gift med Debra Hirsch.

Forfatter Debra Hirsch er leder af ’Tribes of Los Angeles’, en gruppe kristne kunstnere.

Debra Hirsch er uddannet terapeut og har ledt menigheder i Australien og Los Angeles. Hun er medforfatter (sammen med Alan) af Untamed: Reactivating a Missional Form of Discipleship. Debra har et stort hjerte for fattige og marginaliserede mennesker.

Rich Robinson er direktør for 5Q Collective i organisationen ”100 Movements Family”. Han leder også Catalyze Change, som arrangerer træning og coaching for kirkeledere og organisationer med henblik på at udruste i discipelskab, ledelse, mission og vækst.

Rich Robinson bor sammen med sin hustru og deres tre børn i Edinburgh. Han arbejder med kirker i de keltiske lande, som ønsker at genopdage kulturelt relevante former for discipelskab og mission.

Sydkystkonferencen

Man kan vælge at deltage i hele konferencen eller bare en af dagene. Sydkystkonferencen

Rich Robinson er direktør for coaching i organisationen ’100 Movements Family.’

arrangeres af: Kirke på Vej, Karlslunde Strandkirke, Vineyard Roskilde, Solrød Frikirke og Greve Frikirke.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Undervisningen foregår i form af oplæg, samtale og coaching.

Konferenceafgift samt tilmelding senest 8. marts på: www.strandkirken.dk/konference.