Kristne i Myanmar: ’Bed for os’

Efter militærkuppet i Myanmar den 1. februar beder landets kristne nu deres brødre og søstre i hele verden om forbøn.

Om kuppet fortæller Open Doors Danmark i en nyhedsmail:

”De arresterede landets leder Aung San Suu Kyi og 22 andre medlemmer af partiet National League of Democracy (NDL). Militæret beskylder dem for valgsvindel i forbindelse med det seneste valg, hvor militære grupperinger fik færrest stemmer.

Størstedelen af Myanmars befolkning er buddhister, men der er også en del kristne i landet, hvis fremtid nu er usikker.”

I forbindelse med kuppet lukkede militæret for strøm og internet i hele landet. Det er derfor svært at få informationer ud om de kristnes situation.

For at konsolidere deres magt har Burmas hær indsat eks-generaler og andre militærfolk på 11 nøgleposter i den nye regering. Dermed kontrollerer militæret både finans-, grænse-, kultur og religionsdepartementerne.

Det er ekstra bekymrende for landets kristne, da hæren bekender sig til buddhistisk nationalisme og i flere årtier har angrebet landsbyerne og kirkerne i de kristne områder, skriver den britiske kristne nyhedsformidler Christian Today.

Ifølge Julia Bicknell, en journalist og analytiker tilknyttet Open Doors, hader hæren de kristne og afviser at betragte dem som legitime burmesiske borgere.


Artiklen fortsætter efter annoncen: