45 omkom i den største civile katastrofe i Israel

I alt 45 mennesker omkom og omkring 150 blev skadet i trængselen efter en koncert på Meron-bjerget i Israel under den jødiske fest Lag Ba’Omer klokken 00.50 den 30. april.

Israels presse skrev, at en masse mennesker var på vej ud fra koncertområdet gennem en smal, otte meter lang metalkorridor. Da de kom til trappen, var der nogle, som snublede og faldt, mens de store masser bare fortsatte med at presse på.

Folk blev liggende, til de ikke kunne få vejret eller blev trampet ihjel. Musikken spillede, og det var til at begynde med umuligt at få givet besked om, at folk skulle standse.

Ifølge Ynetnews burde der have været fire nødudgange, hvis deltagerantallet oversteg 9000. Men der var kun én udgang til de 20.000, som deltog i koncerten. Nogle hævder, at politiet nægtede at åbne en af udgangene.

Ifølge Jerusalem Post deltog ialt 100.000 mennesker i arrangementerne på Meron-bjerget.

Tragediens ansigter

Ti børn omkom. Blandt disse var to brødrepar: Moshe Mordechai Elhadad (12) ogYosef David Elhadad (18), samt Moshe Natan Neta Englard (14) og Yehoshua Englard (9).

Også Haim Seler (24) fra Jerusalem var en af de omkomne. Han efterlod sig sin kone og deres to uger gamle datter.

Ti af de omkomne var udenlandske statsborgere: seks fra USA, én fra Storbritannien, to fra Canada og en mand fra Argentina, skrev Times of Israel. Den yngste, som omkom, var ni år.

Omkring 250 ambulancer og seks helikoptere kom til stedet. De skadede blev fragtet til flere sygehuse rundt om i Israel. Også forsvaret deltog i redningsarbejdet.  

Landesorg

Dette er ifølge pressen den største civile ulykke i staten Israels historie. Søndag d. 1. maj gik flagene på halv fra Knesset til diplomatiske stationer i udlandet.

– Lad os forenes i sorg med familierne og bede om, at de sårede må komme sig, sagde Netanyahu.
– Hele nationen er forenet i bøn for ofrene i denne ubærlige katastrofe, sagde Naftali Bennett fra Yemina-partiet.

Nationen stod sammen i sorg efter katastrofen. I Tel Aviv mødte folk op for at give blod. Og araberne langs Meron-bjerget kom ud med forfriskninger til folk, skrev Israel Hayom.

Farligt sted

– Tusinder af mennesker kommer op på Meron-bjerget på Lag Ba’Omer. Det er så snævert, at det er farligt. Hvert år uden en ulykke er et mirakel. Myndighederne burde ikke tillade den slags samlinger. De er livsfarlige, siger Motti Isaak, der stammer fra København, men nu er bosat i Karnei Shomron i Samaria.

– Jeg og min søn har besøgt Meron-bjerget en eneste gang på Lag Ba’Omer for at se begivenheden. Der var så fuldt af mennesker, at vi skyndte os bort efter bare 20 minutter, fortæller Motti Isaak.

–Hvorfor rejser så mange op til Meron-bjerget?

– Der ligger Shimon Bar Yochai begravet. Især hasidiske jøder går til rabbinernes gravsteder. De tror, at rabbineren kan gi’ dem et godt liv og opfylde deres ønsker. Der er mange, som går til gravene for at bede. Kvinder, som gerne vil giftes, kan gå til en rabbinergrav et andet sted i landet for dette formål, forklarer Isaak.

– Be’r du som dansk jøde til døde rabbinere?

– Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke noget, som interesserer mig. Jeg har en simpel tro på Gud og har ikke brug for den slags for at få kontakt med Gud. Jeg er imod dette. Det er næsten hedensk.

Motti Isaak forklarer, at nogle måske føler, at de må gøre visse ting for at få kontakt med Gud. Han siger, at nogle har brug for at kaste lys på ilden eller have et «fyrværkeri» for at få kontakt med Gud.

Han fortæller videre, at folk under Lag Ba’Omer på Meron-bjerget tænder bål, synger, spiser og beder. Dagen markerer rabbi Shimon Bar Yochais dødsdag.

Mysticisme

Shimon Bar Yochais navn er knyttet til skriftet Zohar. Dette er et hovedskrift i den mysticistiske jødedom, som kaldes kabbala.

Amir Tzarfati, der er messiansk jøde og leder af organisationen ”Behold Israel”, udtaler på hjemmesiden, at det er trist, at folk tyr til formler for at få kontakt med Gud.

Også pilgrimme ytrer nu tvivl:

– Rabbi Shimon plejede at sige, at han kunne forløse hele verden. Men hvis han ikke kunne forhindre denne hændelse på dagen til hans ære, så har vi brug for en virkelig sjæleransagelse, sagde en pilgrim, som bare opgav navnet Yitzhak til Channel 12, skrev Jerusalem Post.

Lag Ba’Omer

Lag Ba’Omer betyder den 33. i omertællingen, som er en nedtælling fra påske til pinse. Påbuddet om tællingen står i 3. Mos. 23, 15–16:

”Fra dagen efter denne sabbat, den dag, hvor det første neg blev svunget for Herrens ansigt, skal I så tælle nøjagtig syv uger frem, indtil I når frem til dagen efter den syvende sabbat. I skal altså tælle 50 dage frem, og så skal I bringe endnu et høstoffer til Herren.”

Omertællingen er vigtig i landbruget, hvor man dyrker syv afgrøder: hvede, byg, dadler, druer, oliven, figner og granatæbler. Jøderne beder i denne tid specielt om godt og ”normalt” vejr.

I dag fejres Lag Ba’Omer til minde om, at stjernesønnen Shimon Bar Kochba befriede Jerusalem fra romerne (132–135 e.Kr.). Da blev der ifølge legenden tændt bål på varderne for at varsle, at Jerusalem var frit.

Friheden varede dog ikke længe, for den romerske kejser Hadrian belejrede byerne og sultede folk ud. 1000 landsbyer blev ødelagt, mens 500.000 blev taget som slaver og bortført.  

Krav om efterforskning – og opfordring til bod

Der kom hurtigt politiske krav om en statslig efterforskning af Meron-tragedien. Men hos de hasidiske jøder var tonen mere forsigtig.

– Vi kender ikke Den Almægtiges kalkulationer. Vi må finde styrke. Det er Den Almægtiges vilje. Vi må styrke os gennem studier af Toraen (Mosebøgerne), sagde den kendte rabbiner Chaim Kanievsky til avisen Yated Ne’eman, ifølge Haaretz.

– Hele generationen har brug for at gøre bod, sagde rabbiner Gershon Edelstein.

På lederpladsen skrev avisens redaktør Yisrael Friedman, at Meron-katastrofen må ses som Herrens hånd, og at det er en lektie, som må læres. Avisen kritiserede hverken landets politiske ledelse eller ultraortodokse tjenestemænd.

Ifølge pressen havde indenrigsminister Ariye Deri presset på, for at arrangementet skulle afholdes som normalt. Han kommer fra det ultraortodokse Shas-parti.

I den ultraortodokse avis Hamevaser blev politiets optræden derimod kritiseret og beskrevet som brutal.