Treenighedskirken fylder 60 år

60 år i bybilledet, som en stærk kirke- og kultur institution i Esbjerg by

Esbjergs første moderne kirke, hvor der var tænk kirkerum, samlingssal, kirkekontor og foreningslokaler under samme tag, endog med en scene i salen fejre sine første 60 år.

Denne nye og anderledes kirke var tegnet af to af byens unge arkitekter Knud Thomsen og Erik Flagstad-Rasmussen. Grundstenen blev lagt 23.april 1960 og den endelige kirke stor færdig og blev indviet søndag den 12.novmber 1961, med overværelse af kirkeminister Bodil Koch, stiftsamtsmand E.M.Edelberg, biskop Dons Christensen, politimester Albjerg Nielsen og dommer Harald Højris. Gudstjenesten blev ledet af provst Kay Schmidt, Bryndom, og den ny sognepræst ved Treenighedskirken, Frede Bøss. Kirkerummet med tilsluttet menighedssal kunne huse ikke mindre end 700 deltagere. Ungdomskorpsenes medlemmer måtte nøjes med at høre gudstjeneste via højtalere i deres mødelokaler i sognefløjen.

Kirken er kendt for sine smukke glasmosaikruder, udført af kunstneren Jens Urup, der stammer fra Esbjerg. Mod øst er det påskens budskab med de tre kors, mod syd er det pinsen med de 12 ildtunger og mod nord er det den smukke junenat. Mod vest er der 2 små ruder langs med orgelet, disse symboliserer livets vand.

I starten rummede kirken ikke et orgel. Dette var medvirkende til at den nyansatte organist Per Günther gik i gang med at opbygge et drengekor ved kirken. Dette kor har eksisteret næsten lige så længe som kirken, og flere medlemmer har været med i 50 år eller mere. Hver eneste år starter den nuværende  (og kun 2.leder), Lone Gislinge, en ny korskole op med typisk 3.klasses elever. Koret tæller fortsat omkring 40-50 medlemmer, trods Corona tiden. Koret medvirker naturligvis ved 60 års jubilæumsgudstjenesten, hvor det er biskop Elof Westergaard, som står for gudstjenesten.

Menighedsrådet ved kirken har i alle årene, forsøgt at være et svar til tiden. Udover et rigt sang- og musikliv er kirken også kendt for spændende foredrag og anderledes arrangementer. For menighedsrådet har det været vigtigt i alle årene, at der er blevet tænkt på de mennesker i sognet, som er udsatte, ældre eller på andre måder har udfordringer. Der er flere samtalegrupper, både for unge og voksne,  ligesom der er babysalmesang, minikonfirmander, familieklub sammen med FDF, filmklub, stikkecafe, fortælleeftermiddage, Herreværelset, og senest har der været 175 til grønlandsgudstjeneste med den nye grønlandske biskop, et arrangement som kirkens diakoniudvalg og frivillige har stået for, både med bagning og med at forberede den efterfølgende Kaffemik, hvor salen var fyldt endnu engang, og der blev talt og sunget på grønlandsk.  I Esbjerg Festuge er Treenighedskirken altid aktiv medspiller med morgensang, flere koncerter, gudstjeneste på havet med Sønderho osv.

Ved kirken er der i dag to fuldtidspræster, Ingrid Lisby Schmidt, som har virket ved kirken siden 1988 og i de seneste 10 år har Charlotte Gade haft den anden præstestilling. Ved kirken er der yderligere en 75% præstestilling for åndeligt søgende i Ribe stift. Det er Miriam Florez Ellendersen fra Sønderhos, som har haft dette spændende og anderledes præstejob siden 2018.

I dagene omkring jubilæet, præsenterer kirkens sig, fra alle dens vinkler. Der er naturligvis stor festgudstjeneste søndag den 14. november med efterfølgende kirkefrokost.

Jubilæet starter allerede fredag den 12. med sange, fortællinger og billeder fra Esbjerg i slut 50erne og i 60erne, dette forestås af Dorte Tagmose og Jørgen Dickmann fra Byhistorisk arkiv.

Desuden er der koncerter, ungdomsgudstjeneste, morgensange fra Højskolesangbogen og fortællemorgen. Festugen afsluttes med en særlig festaften med fælles spisning og underholdning ved et sognebarn, som netop havde sin barndom og ungdom tæt ved og i Treenighedskirken. Det er Finn Nørbygaard, som kommer og fortæller om ”Hvad jeg fik med fra Esbjerg” til den allerede udsolgte festaften, torsdag den 18.november.