Er lovløshedens menneske løs?

Af Iben Thranholm. Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

I sit andet brev til Tessalonikerne omtaler Paulus “lovløshedens menneske”. Han kommer ikke nærmere ind på, hvem det helt præcist er. Af samme grund har teologer til alle tider spekuleret over, hvad det er, Paulus mener. Langt de fleste er enige om, at der er Anti-Krist, men ikke om, hvordan han vil tage sig ud.

Uanset hvad, så er “lovløshedens menneske” en størrelse, vi godt kan nikke genkendende til netop nu. Hvis vi vender først blikket mod Christiansborg, magtens centrum, så er forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg af Rigsretten netop kendt skyldig i sagen om adskillelse af asylpar.

Straffen er 60 dage i fængsel, fordi hun brød loven fortsætligt. Samtidigt undersøger en granskningskommision, om statsminister Mette Frederiksen og hendes embedsmænd også overtrådte grundloven, da regeringen sidste år besluttede at aflive alle mink i Danmark.

Statsministeren risikerer en rigsretsag og en dom ligesom Støjberg. I begge tilfælde er der tale om ministre, der mener, at de har en sag, der så vigtigt, at de kan hæve sig over loven.

TV-2 er blevet afsløret som en arbejdsplads, hvor sexismen hersker. De mange historier, der er kommet frem om sex mellem ansatte, sjofle bemærkninger, og en chef, der deler kondomer ud til en fest, viser, at alle fundamentale morallove er totalt overskredet.

Samtidig dyrkes en fremherskende kønsidelogi, hvor alle begreber om hvad køn og familie er for noget, er vendt på hovedet. At man er født som dreng eller pige, betyder ikke, at man er det. Kønnet bestemmer man selv. Det er selvfølgelig ikke kriminelt, men det er et brud med naturens lov eller skabelsensordenen, om man vil.

Selvom corona-bekæmpelsen kommer med en lang række nye regler, så sætter de samtidigt mange af de grundlovsikrede rettigheder, som danskere har haft siden 1948, til side.

Med den nye epidemilov har regering og folketinget fået en næsten uindskrænket magt over befolkningens gøren og laden, som minder om enevældens tid.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Selvom der er tale om en stramning af loven, er det samtidigt også udtryk for en lovsløshed, fordi epidemiloven med et snuptag har suspenderet love, som vi tog for givet.

Vi lever i lovløshedens og forvirringens tid. Om denne lovløshed betyder, at Herrens dag er lige om hjørnet, som Paulus profeterer, må vi vente og se.

Men når loven er i opløsning, som vi ser det nu, må vi se indad og følge “den lov, som er indskrevet i hjertet” – det vil sige, at Gud allerede har indskrevet sine værdier i os, som vi kan efterleve, uanset hvor meget omgivelserne end måtte bryde alle vedtagne love.


Artiklen fortsætter efter annoncen: