Holocaust og Auschwitz skal på skoleskemaet
80 år efter nazisterne beskrev deres Endlösung for det jødiske folk og to dage før Auschwitch-mindedagen har regeringen fremlagt en handlingsplan mod jødehad. Planen indeholder 15 initiativer, blandt andet, at Holocaust bliver obligatorisk på skoleskemaet.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) holdt tirsdag morgen sammen med Kirke- og Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) et pressemøde om regeringens handlingsplan mod antisemitisme.
Medvirkende under pressemødet, som foregik hos Det Jødiske Samfund i København, var også samfundets formand, Henri Goldstein.
Undervisningsminister Pernille Rosentkranz-Theil (S) var forhindret i at deltage på pressemødet.
Stigende problem
Under præsentationen af den nye handlingssplan erkendte ministrene, at jødehad er et stigende problem i Danmark. Derfor skal handlingsplanen ”forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark”.
– De seneste tal fra Rigspolitiet viser, at problemet desværre er blevet større inden for de seneste fem år, sagde justitsminister Nick Hækkerup. Han tilføjede: ”De danske jøder skal kunne leve trygt i Danmark. Vi vil ikke acceptere antisemitisme, og derfor præsenterer vi i dag en plan.”
Hadforbrydelser rettet mod jøder
Ordet antisemitisme betegner en ”fjendtlig indstilling over for jøder med religiøs, politisk, social eller racistisk begrundelse”.
Fra 2017 til 2020 er antallet af registrerede hadforbrydelser mod jøder og jødedommen ifølge Rigspolitiet steget fra 38 til 79 sager, skriver DR.dk.
I 2015 skete terrorangrebet på Krudttønden i København, hvor attentatmanden efterfølgende dræbte en 37-årig vagt uden for synagogen i Krystalgade.
Andre eksempler på antisemitisme er fx gravskændinger af jødiske begravelsespladser, som det skete i 2019, da 84 gravsten blev overmalet eller væltet på en jødisk gravplads i Randers.
Næste dag fandt en familie i Silkeborg en jødestjerne på deres postkasse. Disse angreb fandt sted i november på årsdagen for Krystalnatten i Tyskland.
’En god plan’
Det Jødiske Samfund har været involveret i udarbejdelsen af handlingsplanen, og formanden, Henri Goldstein, vurderer den som et positivt tiltag.
– Jeg synes i allerhøjeste grad, at planen er god. Den er gennemarbejdet. Men vi bliver nødt til at se 5 til 10 år frem for at se, om den har haft den effekt, den skal have, siger han.
På gymnasierne vil den nye obligatoriske undervisning i Holocaust betyde ændrede læreplaner i faget historie.
Hvad folkeskolerne angår, vil regeringen ændre i folkeskolens historiekanon, hvor der eksempelvis allerede er et punkt med Jødeaktionen af den nazistiske besættelsesmagt i Danmark.
Fremover vil det altså blive udvidet til også at omfatte hele Holocaust, skriver DR.dk.
Involverer 7 ministerier
De mange nye initiativer kommer til at brede sig over syv ministerområder.
Også kulturområdet skal have tilført nye midler, så ”Dansk Jødisk Museum i samarbejde med landets museer og biblioteker planlægger, opsætter og gennemfører udstillinger og debatarrangementer om dansk-jødisk kulturhistorie”, hedder det i pressemeddelelsen.
Det haster med oplysning
På pressemødet fastslog kulturministeren blandt andet, at mindet om Holocaust ikke må blive glemt i takt med, at de sidste overlevende nu er ved at gå bort.
Men det med at udbrede kendskabet til Holocaust handler om andet og mere end bare at læse en bog i skolen.
Indsats på internettet
Jonathan Harmat, som er jøde og forsker i antisemitisme på Copenhagen Business School, var i 2018 med til at lave en undersøgelse om oplevelser og erfaringer med antisemitisme i 12 europæiske medlemslande, skriver DR.dk.
”Det viste i korte træk, at 9 ud af 10 europæiske jøder følte en stigende grad af antijødiske holdninger. Det kom særlig til udtryk på internettet,” fortæller Jonathan Harmat, der selv var en af dem, der opfordrede regeringen til at lave handlingsplanen.
– For mange betød det, at de til dels gemte deres jødiske identitet, ikke viste sig offentligt og var betænkelige, når de skulle til jødiske institutioner, skoler, synagoger og så videre, fortæller forskeren om de europæiske jøder.
I Danmark kommer truslen både fra radikale grupper som Nordfront, der fx stod bag gravskændingen i Randers i 2019, og fra islamistiske grupper.
Derfor skal forebyggelse af radikalisering og antisemitisme fremover også styrkes i politiets uddannelse.
Regeringens 15 initiativer mod antisemitisme
1. Styrket monitorering af antisemitiske hændelser i Danmark, blandt andet på internettet.
2.Kortlægning af viden om og forskning i antisemitisme.
3.Obligatorisk undervisning om Holocaust i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser.
4.Undervisning og erindring om Holocaust og andre folkedrab skal fremmes.
5. Lærere skal klædes på til at undgå eksklusion i skolen.
6. Ung-til-ung dialog mellem trosretninger skal udbredes.
7. Mere oplysning om jødisk liv og kultur i Danmark.
8. Specialiserede rådgivningsforløb om antisemitisme og forebyggelse.
9. Styrket uddannelse til politiet i forebyggelse af radikalisering og antisemitisme.
10. Opretholdelse af fornødne sikkerhedsindsatser til beskyttelse af jøder og jødiske institutioner.
11. Udpegning af national koordinator til bekæmpelse af antisemitisme.
12. Oprustning af tilsynsførende i Arbejdstilsynet om antisemitisme og krænkende handlinger over for andre religiøse minoriteter på arbejdspladsen.
13. Øget fokus på antisemitisme gennem dialog med andre lande.
14. Øget dansk engagement i IHRA-samarbejdet.
15. International markering af 80-året for redning af de danske jøder.
