Stor støtte i FN til resolution mod Holocaust-benægtelse

Israels Holocaust-resolution 80 år efter Endlösung vandt gehør i FN.

Den 20. januar, 80 år efter at tyske nazister beskrev deres Endlösung for jøderne, vedtog FN med stort flertal en resolution om at bekæmpe Holocaust-benægtelse, blandt andet gennem uddannelse. Også sociale medier får større ansvar.

Med Israel for Fred (MIFF) bringer på hjemmesiden nazisternes liste over, hvor mange jøder fra de enkelte lande, der skulle myrdes for at udslette det jødiske folk.

Dermed besegledes skæbnen for mindst 6 millioner jødiske børn, kvinder og mænd.

Det sender et stærkt symbolsk budskab, at Israels resolutionsforslag gik igennem i FN på netop denne dag.

Med resolutionen vil FN opfordre til en klar definition af, hvad holocaust-benægtelse er, samt sikre, at der tages konkrete skridt til at bekæmpe problemet, som er blevet værre med årene, skriver Jewish News Syndicate (JNS).

FN’s Generalforsamling vedtog resolutionen ved konsensus.

I alt har 114 lande tilsluttet sig resolutionen som Israels FN-ambassadør Gilad Erdan kaldte for sit vigtigste initiativ i New York. Selv diplomatiske fjender som Irland og Tyrkiet var tidlige tilhængere af resolutionen.

Kun Iran var imod, for det iranske regime har Holocaust-benægtelse som officiel politik.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men fordi Iran ikke har betalt kontingent de seneste to år, blev de tidligere på måneden frataget deres FN-stemmeret, og de kunne derfor ikke kræve afstemning om resolutionen ved navneopråb, oplyser MIFF.

Tyskland vedkender sig ansvar for Holocaust

Symbolsk bad Tyskland allerede i de tidlige stadier af resolutionens udformning om at få sit navn på som medsponsor. Tyskland markerer således deres ansvar for, at tyske embedsmænd og nazi-ledere den 20. januar 1942 holdt en konference ved bredden af ​​Berlins Wannsee-sø for at diskutere den værste forbrydelse mod menneskeheden – industrialiseret mord af 11 millioner jøder i Europa.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Referatet fra mødet i 1942 er bevaret og er blevet et symbol på folkedrabet, selv om dette allerede var begyndt.

FN-resolutionen opfordrer også til at vedtage International Holocaust Remembrance Alliances (IHRA) arbejdsdefinition af antisemitisme, som blandt andet omtaler Holocaust-benægtelse.

FN’s medlemsstater og FN-agenturer skal også fremme holocaust-uddannelse og øge bevidstheden om Holocaust, skriver MIFF.