Kirkerne i Moldova hjælper flygtninge fra Ukraine

Den 24. februar vågnede vi kl. 5 om morgenen ved lyden af bomber, som faldt på ukrainsk jord og fik jorden til at skælve i vores lille landsby i det nordlige Moldova. Vi vidste, at det som vi og hele verden havde frygtet, nu var blevet en virkelighed, og russiske tropper havde angrebet Ukraine.

I ugerne op til har vi sammen med kirkerne i Moldova stået sammen med vores venner i Ukraine, i forbøn til Gud om at han ville forhindre denne krig. Det har været et utroligt chok for de kristne i Moldova at opleve, hvordan det russiske broderfolk på denne måde har angrebet Ukraine.

Kirkerne står sammen for at hjælpe

10% af Moldovas befolkning er russere, og 4% er ukrainere, og vi har i de 25 år, vores mission Pilgrims International har arbejdet i Moldova, ikke oplevet fjendskab. Selvom man politisk hele tiden har kunnet føle en tovtrækning mellem Moskva og Vesteuropa, har kirkerne stået sammen på tværs af befolkningen, i ønsket om at nå deres land med evangeliet.

Denne enhed er blevet endnu mere tydelig i de sidste døgn, og de evangeliske menigheder har mobiliseret alle deres ressourcer for at hjælpe og trøste de tusinder af flygtninge, som nu strømmer over grænsen. I søndags var tallet steget til 70.000. Det tog ikke mange timer, før vi samledes som kristne Ngo’er, kirker og organisationer for at koordinere en større hjælpeindsats.

Opsamling ved grænserne

Kirker har lavet opsamlingsposter ved grænserne, hvor der hele tiden er mennesker, der opsøger de mange, som kommer over til fods. Mænd fra 18-60 har udrejseforbud, og det er hjerteskærende at se, hvordan familier omfavner hinanden, og mænd tager afsked med deres børn og hustruer ved grænsebommen.

Kristne præster og frivillige står klar med busser og transport til dem, som ikke har noget videre opholdssted i landet. Hundredevis af kirker har åbnet op for deres lokaler og sørger for husly, senge og mad.

Pilgrims International har i det nordlige af Moldova flere menigheder, en missionsbase og andre faciliteter, som i de sidste dage er blevet lavet om til soverum og opholdsrum til de mange kvinder, børn og ældre, hvoraf de fleste indtil nu rejser transit. Nogle bliver i flere dage, indtil de har skaffet kontakt og koordineret deres videre rejse ud i Europa, andre har intet sted at tage hen og bliver hjulpet her.

De forskellige grupper på Messenger og WhatsApp buzzer også tit om natten, når der fra grænserne bliver ringet op for at få folk anbragt.
Unge frivillige trænet igennem XOMM (en kristen ungdomsorganisation støttet og hjulpet i gang af Dansk Ungdoms Fællesråd) har været en kæmpe hjælp og oprettet et hovedkontor i hovedstaden Chisinau.

– Vi var bange og forvirrede og i vildrede over,
hvordan det vil gå, men nu ved vi, at der er mennesker,
der står klar med hjælp på den anden side.
Hvis I bare vidste, hvor meget det betyder…

Herfra koordinerer og forbinder de flygtninge, som igennem facebook-grupper søger hjælp fra kirkerne og de frivillige, som kan hjælpe dem videre.

Chok og bekymring

Vi oplever skræmte og chokerede mennesker, som har måttet forlade alt, hvad de ejer og har bygget op i et indtil nu smukt og velfungerende land. Vores mission besøger også flygtninge placeret i hoteller og andre opsamlings-steder i vores region og bringer varm mad og legetøj og andre fornødenheder til mennesker.

Ofte oplever vi, at det ikke er mennesker med store materielle behov, men mere i chok og stor bekymring for deres kære, de har måttet efterlade. I går mødte jeg en hel flok kvinder i hotellets foyer, hvor vi lavede te og bragte dem mad. ”Hvor skal I videre herfra?” spurgte jeg, og de svarede: ”Vi vil bare hjem igen”. ”Jeg har en søn på 18 og min mand i Ukraine,” fortalte en kvinde mig. ”Vores mænd er i Ukraine,” sagde de andre, ”vi vil tilbage.”

Det var tydeligt, at det ikke var teen og maden, men muligheden for at dele deres bekymring og få lov at udtrykke deres sorg for deres land, der betyder mest. Vi har også haft kristne fra forskellige ukrainske kirker på gennemrejse, og også her mærker vi smerten, men midt i det hele også håbet og vidnesbyrdet om Guds omsorg. Det har været meget stærkt at være vidne til. Her er det også kvinder, børn og ældre.

De sidste vi sendte videre i morges var et ægtepar, som har været hos os i weekenden, og som trillede ind på vores gårdsplads i deres 43 år gamle Lada en tidlig morgentime. Vi lærte to skønne ældre mennesker at kende, som har måttet flygte fra bombningerne, efter at de i flere døgn har ligget skjult i en mørk og kold kælder.

De har stået to døgn ved grænsen, og det var igen hjerteskærende at se, hvordan de har måttet efterlade alt og nu håbede på at kunne nå frem til deres datter i Italien. Igen var det behovet for at lytte, hjælpe med telefon, kort, benzin og midler til at nå til Italien, der var det akutte behov.

”Findes der kristne som jer i Italien?” spurgte de med tårer, da vi tog afsked. ”Vi var bange og forvirrede og i vildrede over, hvordan det vil gå, men nu ved vi, at der er mennesker, der står klar med hjælp på den anden side. Hvis I bare vidste, hvor meget det betyder,” sagde den ældre kvinde til mig, da hun gav mig et sidste knus.

Gud bruger menigheden

Vi er også taknemlige for venner og nødhjælpsorganisationer, som har kontaktet os, og som i skrivende stund samler madrasser og senge og tæpper sammen. Private personer har givet store og små beløb, som alt sammen vil gå ubeskåret til at hjælpe flygtningene med den akutte og også mere langsigtede hjælp.

Vi er godt klar over, at dette kan trække ud i en længere periode, og at mennesker vil få brug for hjælp til at bygge et nyt midlertidigt liv op her. Det er en tragisk og utryg tid. En tid, hvor vi som kirker og Guds legeme må forstå vores ansvar og opgave. Præster fra baptist-, pinse- og karismatiske kirker er alle sammen gået sammen i enhed for at hjælpe og støtte hinanden.

Det er også en tid med frygt, hvor alle i Moldova forstår alvoren, hvis situationen eskalerer. Bekendelsen af at vi stoler på Gud og overgiver os i hans hænder, har fået en hel ny betydning.

Vore danske partnere AKO (Aktive Kristne Omsorgsarbejde) har oprettet et MobilePay nummer til flygtningehjælp i Moldova. Nummeret er: 779398. Alle midler går ubeskåret til Ukrainske flygtninge. Midt i krig ser vi, hvordan Gud bruger sin menighed. Lad os alle blive ved med at stå i bøn for Ukraine og indtrængende bede Gud skåne vores kontinent.