Påsketerror i Sri Lanka fik helt uventet efterspil

I påsken 2019 blev Zion Kirken i Sri Lanka bombet. I angrebet blev 31 kristne dræbt. Én af dem var Girija, og hendes død kunne nemt have ødelagt troen på Gud i hendes familie. Girijas mand Prashanth var aldrig med hende i kirke, og det ville ikke være mærkeligt, hvis deres børn havde vendt Gud ryggen efter deres mors død. Men heldigvis ender deres historie helt anderledes.

Girijas møde med Gud startede med et mirakel, hvor Gud helbredte hende for en tumor i maven. Hun begyndte at gå i kirke hver søndag, hendes børn begyndte efterhånden at gå med, og hver aften læste Girija højt fra Bibelen. Hver søndag inviterede hun sin mand Prashanth med i kirke, men hver gang afviste han det, fordi han var nødt til at passe sit arbejde for at kunne forsørge familien.

Påskedag i Zion Kirken

Dagen før angrebet på Zion Kirken fejrede Girija og Prashanth deres yngste søns fødselsdag. ”Girija dansede den dag, og det plejer hun ikke at gøre, så jeg spurgte hende, hvorfor hun dansede. Hun svarede ’Fordi jeg skal dø,’” fortæller Prashanth. Han er nødt til at trække vejret dybt, inden han fortsætter:

”Jeg sagde til hende, at hun ikke måtte sige noget så dystert, når vi var midt i fejringen af vores søn. Men måske vidste hun, at hendes sidste timer var kommet.”

Påskedag den 21. april 2019 sad Girija i kirken med sin treårige søn på skødet. Om morgen havde hun spurgt Prashanth, om han ville med. Han havde som sædvanlig svaret, at hun skulle tage afsted, og at han ville tage med en anden dag. Midt i gudstjenesten fik en selvmordsbomber væggene til at ryste på Zion Kirken. Der fløj skarpe genstande i alle retninger, og eksplosionen startede en brand i bygningen.

Midt i kaosset fandt Girija og Prashanths 12-årige datter, Dukashini, sin mor og sin grædende lillebror. Girija var bevidstløs og Dukashini kunne ikke få liv i hende. Den følgende uge var Girija indlagt på en intensivafdeling. Prashanth holdt fast i troen på, at hun ville komme hjem igen, men den 29. april 2019 døde hun på hospitalet.

Gud gør en forskel

Efter angrebet på Zion Kirken har Open Doors’ partnere besøgt Prashanth og børnene flere gange. De første gange var Prashanth helt ødelagt af sorg, men han kom efterhånden tilbage på benene. Med hjælp fra sin mor lykkes han med at tage sig af børnene og samtidig arbejde nok til at kunne forsørge familien.

Efter sin kones død begyndte Prashanth at gå i kirke med børnene. ’En anden dag’ kom hurtigere, end han havde regnet med:
”Det var hendes sidste ønske,” forklarer han. Datteren Dukashini har overtaget bibellæsningen hver aften, men nu lytter hendes far ikke bare, han tror også.

Girija har været et vigtigt forbillede for sine børn, og hendes tro var afgørende for, at hendes mand nu også er kristen. Hans eneste fortrydelse er, at han ikke tog med i kirke, mens hun levede. ”Når jeg er i kirken, gør det ondt at tænke på, at jeg missede muligheden for, at vi kunne tilbede Gud sammen som familie,” fortæller han.

Påsken og treårsdagen for Girijas død nærmer sig. Endnu et år, hvor familien skal fejre højtiden uden deres mor. Påsken er både en påmindelse om hendes død, men det markerer også starten på Prashanths liv med Gud.

Bøn for de forfulgte

Bed for påskefejringen og Girijas familie.
Bed for Girija og Prashanths børn, som drømmer om at få en god uddannelse.
Bed om, at glæden og freden må fylde mere end frygten hos forfulgte kristne i påsken.
Bed om beskyttelse til kirker verden over i påsken.
Stå sammen med forfulgte kristne i påsken.
Igen i år markerer vi påsken ved at stå sammen med forfulgte kristne. Gennem tre simple trin kan du være med:
Bed for forfulgte kristne i påsken.
Tegn et kors på dit håndled.
Del et billede af korset på sociale medier i påsken og brug #staasammenmeddem