Især kristne i Nigeria er ofre for islamistisk vold, men nu rammes også muslimer
I 2025 lancerede Open Doors kampagnen ’Rejs Dig, Afrika’, hvor flere artikler beskrev islamisters forfølgelse af kristne. Men nu er billedet især i Nigeria blevet mere komplekst.
De seneste år er antallet af muslimske ofre for vold steget flere steder i Nigeria. Kristne er dog fortsat markant hårdere ramt. Det viser de nyeste tal.
Mens volden i Nigeria i årevis især har været forbundet med angreb på kristne samfund, viser de nyeste tal fra Observatory for Religious Freedom in Africa (ORFA), at konfliktmønstret er blevet mere komplekst. Selv om der stadig dræbes langt flere kristne end muslimer, steg antallet af muslimer, som blev dræbt eller bortført i perioden fra oktober 2023 til december 2025. ”Det er vigtigt at forstå, at der ikke findes én fortælling om volden i Nigeria,” siger Jens Kristian Lund Jensen, generalsekretær i Open Doors Danmark.
”Udviklingen er forskellig fra region til region, og lige nu ser vi, at volden i den nordvestlige del af landet i stigende grad er blevet etnoreligiøs. Hvor kristne tidligere var de primære ofre, bliver eksempelvis muslimske hausa-samfund i stigende grad også angrebet,” forklarer han og uddyber:
”Islamistiske fulanier er rasende over, at hausaer flere steder har dannet alliancer med kristne for at holde vagt over deres landsbyer. Ligesom de kristne er hausaerne fastboende bønder, mens fulanierne er nomadiske kvægbrugere, som angriber fastboende i jagten på græsningsarealer til deres kvæg. Hausaerne er moderate muslimer, men det afholder ikke islamistiske fulanier fra at angribe dem.”
”Konflikter mellem overvejende muslimske
fulani-hyrder og kristne jordbrugere har
udviklet sig til en systematisk vold.”
Her er kristne fortsat hårdest ramt
I Nigerias såkaldte midterbælte er kristne fortsat markant overrepræsenterede blandt ofrene. Ifølge lokale ledere er der ikke tale om tilfældige hændelser, men om en over årtier voksende etnoreligiøs fjendtlighed, der på én og samme gang handler om jord, religiøs identitet samt økonomisk og politisk magt.
”Konflikter mellem overvejende muslimske fulani-hyrder og kristne jordbrugere har udviklet sig til en systematisk vold, der rækker langt ud over den traditionelle landdistriktskonflikt om adgang til jord og vand,” forklarer Jens Kristian Lund Jensen. ”Selv efter at militante fulani-grupper har fordrevet kristne og overtaget deres jord, fortsætter de med at angribe lejre for internt fordrevne og andre steder, hvor kristne er særligt sårbare.”
To virkeligheder i én
Det er langtfra altid, det er muligt entydigt at fastslå motiv og målgruppe for volden. Samtidig dokumenterer data, at kristne i flere af de hårdest ramte områder fortsat er markant mere udsatte end andre grupper.
”Det er vigtigt at fastholde, at situationen er kompleks og fuld af nuancer – og forskellige fra region til region. Ellers er der en risiko for, at man enten overser de mange muslimske ofre eller de særlige risici, kristne lever med. Begge dele giver et forkert billede af situationen. Skal man forstå Nigeria i dag, må man holde begge virkeligheder op mod hinanden,” fastslår Jens Kristian Lund Jensen.
Vold i Nigeria 2019-2025
• I Nordvestnigeria blev 7.389 kristne og 7.913 muslimer dræbt, og 9.239 kristne samt 12.059 muslimer blev bortført. Kristne udgør 12 procent af befolkningen.
• I midterbæltet blev 10.928 kristne og 1.919 muslimer dræbt. Kristne udgør halvdelen af befolkningen.
• I Nordøstnigeria blev 4.283 kristne og 2.959 muslimer dræbt. Kristne udgør 22 procent af befolkningen.
(Kilde: ” Killings and Abductions in Nigeria (2020–2025)”, Observatory for Religious Freedom in Africa, 2026)
