Fortællinger i Sand

KFUM og KFUKs kristendomskonsulent Morten Stensig Sørensen.

Nyt materiale skaber rum for, at børn og voksne sammen kan gå på opdagelse i Bibelens fortællinger og tilegne sig et mere flydende sprog om tro og eksistens.

Børnenes åndelighed er i centrum – ikke lederens refleksioner om teksterne i nyt forkyndelsesmateriale fra KFUM og KFUK.

– Fortællinger i Sand tager Jesus’ fremhævelse af barnet på ordet. Det sigter mod, at børn tilegner sig et sprog for denne iboende åndelighed, og at voksne og børn kan lære af hinanden, fortæller Morten Stensig Sørensen, KFUM og KFUKs kristendomskonsulent. Han sidder på gulvet og fortæller en historie ved hjælp små træfigurer, som bevæges rundt i noget sand. Bagefter kommer nogle spørgsmål, der skal skabe et forundringsrum.

– Mange materialer om kristendom er baseret på voksen envejskommunikation. Fortællinger i Sand går en anden vej: Børn er ligeværdige og lyslevende trosfæller for voksne. Fælles søger vi mening og får et mere intimt forhold til det åndelige. Vi går på opdagelse i Bibelens fortællinger ved hjælp af en meget visuelt, legende fortællemåde, fortæller han på KFUM og KFUKs hjemmeside.