’Romantisk weekend er for alle ægtepar uanset økonomi’

– Vi har plads til 16 par, og vi er nu oppe på 11 tilmeldte par, så der er stadig plads til yderligere 4 ægtepar.

Det oplyser Jens Nielsen, som sammen med hustruen Erna og det øvrige team i organisationen ÆgteskabsDialog inviterer til kursusweekend på Virksund Kursuscenter den 17.-19. marts. Erna og Jens Nielsen understreger, at prisen ikke skal afgøre, om nogen tilmelder sig weekenden. Man betaler et tilmeldingsgebyr på 500 kr, som naturligvis ikke dækker udgifterne til weekenden.

Deltagerne får dog i løbet af weekenden mulighed for – frivilligt og anonymt – at give en gave til arbejdet. ”Gaven gives anonymt, og man bestemmer selv gavens størrelse alt efter sine økonomiske forhold. Tanken er, at par ikke skal forhindres i at deltage, hvis de har dårlig økonomi,” slutter Jens Nielsen.

Man kan tilmelde sig weekenden på aegteskabsdialog.dk