Bededag afskaffes fra 2024
Rapport fra Folketinget: Flere ugers tovtrækkeri er nu slut. Bededag er strøget af helligdagskortet. Kirkerne overvejer fremtiden.
95 stemmer for og 68 stemmer imod. Årets Bededag bliver den sidste. Nu skal kirken overveje, hvordan man holder fast i fokus på bøn og hvile i fremtiden.
Efter en langvarig debat tirsdag afskaffede et flertal i folketinget, bestående af regeringen samt De Radikale, bededag ved en afstemning i Folketingssalen. Oppositionspartierne tordnede mod beslutningen i et sidste desperat forsøg på at mane til besindighed.
– Jeres navne skal lyse i danmarkshistorien for det svigt, det er at gribe ind i de danske traditioner og kultur, sagde en vred Morten Messerschmidt.
Beslutningen var taget
Efter en næsten fire timer lang debat i Folketingssalen var der ingen, der skiftede mening. Ingen ministre eller ordførere fra regeringspartierne blandede sig i debatten fra Folketingets talerstol for at forsvare beslutningen. Selvom Danmarksdemokraterne i sidste øjeblik gav deres støtte lykkedes det ikke Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet og Dansk Folkeparti at fremprovokere en folkeafstemning, da det kræver 60 mandater i Folketinget.
Da afstemningen var slut, gik landets statsminister på talerstolen og gentog argumenterne om, at pga. ”den sikkerhedspolitiske situation, vi står i, … får vi brug for at bruge flere penge på forsvaret”.
– Der er kommet en regering i Danmark nu, som vælger at hæve ambitionsniveauet, så vi kan passe endnu bedre på Danmark, sagde Mette Frederiksen.
Reducer det hellige til jura
– Regeringen optræder som folkekirkens ærkebiskop, sagde biskop Peter Birch ved høringen 22. februar i Beskæftigelsesudvalget om lovforslag om konsekvenser ved afskaffelsen af Store Bededag som helligdag.
– Forholdet mellem stat og kirke er under forandring, sagde han og understregede det demokratiske underskud i den aktuelle nyfortolkning af, hvad en kongelig resolution er, når regeringen reducerer hele processen til jura.
Kontroversielt
Det er første gang i 253 år en helligdag afskaffes. I 1770 afskaffede Struensee halvdelen af alle helligdage med sin store helligdagsreform. Siden har der i nyere dansk tid kke været tradition for at blande sig i løn- og arbejdsvilkår fra politisk side, og netop derfor vækker afskaffelsen af Store Bededag opsigt, siger Lektor, Institut for Politik og Samfund Laust Høgedahl til DR.
– Det er lovstof, uanset hvordan man vender og drejer det. Men fordi løn- og arbejdsvilkår ikke normalt er noget, vi lovgiver om, så kan man godt sige, at det er både opsigtsvækkende og kontroversielt. Danmark har fortsat en delt førsteplads med Tyskland og Malta i antallet af helligdage med 10 helligdage, når bededag afskaffes.
