De indsatte sloges så blodet flød for at få en bibel

7.000 kriminelle og drabsdømte tog imod Jesus på bare én uge, og det fik mange positive konsekvenser. Derfor sendte fængselsmyndighederne i Sydamerika Jan Eriksen en skriftlig indbydelse til at besøge 43 andre fængsler.

– Når Gud kan bruge mig, så kan han bruge dig, påpeger den tidligere kriminelle Jan Eriksen, der nu er fængselsmissionær. På billedet fortæller han om sin særlige missionærtjeneste under et møde i Norge. Foto: Nils Bakke

”Det nytter ikke at komme bare med store muskler i et fængsel med 8-900 fanger, hvor det er fangerne, som styrer – med egne knive og stokke og mordlyst i øjnene, og hvor ingen fangevogtere vover at gå ind. Blandt disse vandrer jeg og min kone – og det er kun Guds salvelse, som kan beskytte én,” siger Jens Eriksen.

”Det er kun Gud, som kan gøre undere der og få de værste kriminelle og mordere til at bøje knæ for Jesus – og græde i stride strømme. Vi er ikke bedre end alle andre blandt Guds missionærer, men vi har en tjeneste, som er anderledes,” fortæller Jan Eriksen, der har set kriminelle slås, så blodet flød for at få en bibel.

En almindelig mand

Jan Eriksen, som også har holdt møder i Danmark, beskriver sig selv som en almindelig mand. Et ødelagt menneske, som blev istandsat af Gud, dengang den livsfarlige nordmand bøjede sig for Jesus.

”Jeg står ikke foran jer i dag som en prædikant. Jeg er et postbud, som er afhængig af at få noget fra himlen for at kunne videreformidle det. Jeg er ikke den, som står bag indholdet af brevene, men bare den, som leverer dem,” påpegede den 75-årige.

Som nyfrelst i sine yngre dage kom Jan Eriksen selv til at erfare Guds indgriben. Og gang på gang blev han sendt som et postbud, der med Guds ord bragte helbredelser til en helt ødelagt krop og et totaltskadet sind efter i mange år at have været en af de værste forbrydere.

”Jesus døde ikke alene. Han døde ikke med en tandlæge og en læge på hver side, men han blev korsfæstet sammen med to banditter. De to repræsenterer os. Jeg tjente store penge på at ødelægge mennesker, og jeg overlevede flere mordforsøg. Men jeg var ikke den negative bandit på ene side af Jesus, men derimod ham, som sagde ja til Jesus’ frelse,” påpeger Jan Eriksen, som aldrig har overvejet at lade sig pensionere fra sin missionærgerning.

Jan Eriksens kone, Babsy, følger ham på missionsrejserne rundt om i verden. Foto Nils Bakke

Det koster under fem kroner at få én frelst

Siden Jan Eriksen som 30-årig fik et helt nyt liv gennem troen på Jesus, har han rejst over hele verden til de værste fængsler i Vietnam og 25 fængsler i Filipinerne, Cambodja og Sydafrika. Bare for at nævne nogle af landene. Han har ikke haft et eneste tilbagefald til hverken narkotika eller alkohol. Han har ikke engang rørt en flaske alkoholfri øl gennem de 45 år.

”Jeg har dræbt ni personer, men blev frelst gennem dig
og har fået et totalt nyt liv. Nu har jeg fået 400 fanger frelst i et fængsel…
Preacher man, har du nogle flere bøger til mig?”

Citat kriminel

Han er helt klar over, at Gud foretog en totalrenovering af den ødelagte muskelmand, som var frygtet blandt politikerne i Norge. ”Jeg har dræbt ni personer, men blev frelst gennem dig og har fået et totalt nyt liv. Nu har jeg fået 400 fanger frelst i et fængsel… Preacher man, har du nogle flere bøger til mig?” Dette spørgsmål blev rettet til Jan Eriksen fra en af de mange storkriminelle, som har mødt Jesus fra Nazaret gennem manden fra Bergen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Tre bøger trykkes for 10 kroner, og dét vil sige potentielt tre frelste storkriminelle,” oplyser Eriksen og tilføjer, at hans seks bøger, der uddeles i fængsler verden over, nu er trykt på 15 forskellige sprog.

Babsy og Jan Eriksen i et af de mange fængsler, som i årenes løb har fået besøg af de norske missionærer.

Ordet om korset baner vej

”Måden, jeg taler på, er ikke værre eller bedre end andres, men det er anderledes – fordi mine tilhørere er lidt anderledes,” tilføjer han. ”Hvis man skal snakke om Jesus til terrorister, så handler det om ikke at snakke om hvad som helst, men bruge de klare ord om korset. Ordet om korset er det, som baner vej. Uden ordet om korset bliver det bare en flot tale.

Ordet om korset er en magt til frelse, og det må forkyndes. Men hvis du ikke forkynder ordet der, hvor du er, bliver ingen frelst. De ufrelste må høre ordet, før de kan blive frelst.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ikke længere bare et barn

”Husk, du er ikke længere et barn. En person uden et ansvar. En arbejder bestemmer ikke selv, han gør det, som chefen siger. En Guds medarbejder gør det, himmelen siger,” sagde Jan Eriksen under et møde i Norge til sine lydhøre tilhørere.

”Som kristen gik jeg før i tiden fra det ene møde til det næste. Men fra at være en møde-kristen gik jeg videre til at blive en Guds medarbejder. Jeg ville gå lidt længere end bare være en, der sad på kirkebænken. Jeg var lykkelig som kirkekristen, men hvor er det dog meget bedre at gå ud. Med min fortid gik jeg så til de værste i fængslerne. De var mit folk, de var min menighed. Du har dit folk, din missionsmark. Når Gud kunne bruge mig, hvorfor kan han ikke bruge dig? Bliv en Guds medarbejder. Invester i mission. Ikke nødvendigvis i min vision, men også gerne det,” sluttede Jan Eriksen, der kan følges via hjemmesiden www.streetministries.at