Sov fra dine problemer
Jeg ved, det er kedeligt, men jeg elsker at gå tidligt i seng og stå tidligt op. Heldigvis er min hustru også A-plus plus menneske, så der kan sagtens opstå et mindre kapløb hjemme hos os om at komme først til håndvasken for at børste tænder om aftenen. Vi forsøger dog at fastholde en regel om, at man ikke må gå i seng før kl. 21.15, medmindre man har haft en virkelig hård dag på kontoret, og man kan dokumentere, at man allerede har slumret på sofaen under masterchef eller nybyggerne. Der er dog en uskreven regel om, at man forud skal have afgivet varselssignaler i form af overdrevne gab, inden man deserterer til soveværelset. Men der er ikke noget så godt som en god nats søvn.
Jeg har gjort mig den lille uvidenskabelige iagttagelse, at ca. 80% af mine bekymringer og katastrofescenarier oprulles i mig om aften. Når trætheden og mørket kommer og lægger sig om mig, og nyhedsopdateringer toner frem med dagens dosis af dårligdomme og anledninger til endeløs bekymring og grublerier, så bliver jeg lettere træt og tung om hjertet.
Og det er ikke fordi, der mangler noget at bekymre sig om: Putins vanvids invasion af Ukraine, situationen i Israel eller klimaforandringerne. Eller for mit vedkommende det smadrede hegn og hæk ind til naboen, fordi min genbo og jeg blev overraskede af en kastevind, da vi skulle fælde to kæmpe fyrretræer forleden.
Men når bekymringerne tårner sig op i mit indre, så smutter jeg bare i seng. Og hvem har i grunden sagt, at man ikke kan løbe fra sine bekymringer, hvis det sted, man løber hen, er i sin seng? Når man skal tage en stor beslutning i livet, så bruger vi udtrykket, at man lige skal sove på det, inden man beslutter sig. Det er klogt sagt.
Men jeg har også gjort den opdagelse, at man ikke bare kan sove ”på” de store beslutninger eller bekymringer, men man kan faktisk sove ”fra” dem. Det er som om drømmeverdenen er en makulator for problemer og bekymringer. Uendeligt mange af de bekymringer, jeg slæber rundt på, overlever simpelthen ikke en god nats søvn. Mens træthed derimod er det bedst tænkelige forstørrelsesglas for mine uroligheder.
At sove minder på mange måder om det at tro. Det kan kun ske, hvis man giver slip. Jo mere, man forsøger aktivt at falde i søvn, desto sværere bliver det. Det sker, når man ikke er for bevidst om det at sove, men bare slapper af. Sådan kommer troen også listende ind på os, når vi opgiver at holde verdenssituationen eller vores egne små liv i vores hænder. Det modsatte af tro er derfor ikke tvivl, men kontrol.
Er man tryg, så kan man lægge sig til at sove, i tro på, at alting ikke afhænger af en selv. Faktisk er der ikke noget smukkere, end at se et lille barn falde i søvn hos sin mor eller far. Den tryghed, det udstråler. Det trøster jeg mig med, når jeg skvatter i søvn under min egen aftenbøn. Men skulle der så være et problem eller en bekymring, du virkelig ikke kan sove fra, så må du jo se på det – men først dagen efter! Men se lige, om du kan sove det væk først.
God nat og sov godt.
