Eilis gled ned mellem tog og skinner og kunne ikke selv komme op
Eilis Jokszies faldt ned mellem tog og perron, men pludselig skete der noget mærkeligt.
”For en del år siden havde jeg en meget speciel oplevelse. Jeg arbejdede ved postvæsenet og kørte med tog fra Valby til Høje Taastrup til arbejde. En aften skulle jeg med toget, som jeg plejer, og det var et af de ældre, røde kupétog, jeg skulle med. På den slags tog er der et rimelig stort mellemrum mellem perronen og trinbrættet til toget. Idet jeg træder ind i toget, glider min fod, og jeg ryger ned på skinnerne mellem perron og tog og kan ikke komme op, da perronen er for høj og jeg har rygsæk på ryggen, så jeg har ingen chance for at løfte mig selv op.
”Jeg måtte konkludere,
at det kun kunne være en engel,
der havde løftet mig ind i toget.”
Jeg begynder at råbe om hjælp, og da jeg drejer hovedet, kan jeg se konduktøren fløjte og løfte sin arm som signal til togføreren om, at han godt kan køre. Han står med ryggen til mig og har slet ingen anelse om, hvad der foregår. Jeg kigger mig desperat omkring, mens jeg råber på hjælp, men kan ikke se nogen mennesker – og jeg når at tænke, at nu er det slut, for jeg ville blive kørt over af toget.
I næste øjeblik står jeg inde i toget og døren smækker bag mig. Jeg aner ganske enkelt ikke, hvordan jeg er kommet ind i toget. Jeg står og ryster over det hele med sorte striber hele vejen ned af mine bukser og spørger mig selv, hvad der lige skete. Der var ingen mennesker nogen steder at se ved siden af mig i toget, og der havde heller ingen været på perronen.
Jeg måtte konkludere, at det kun kunne være en engel, der havde løftet mig ind i toget, for andre forklaringer kunne jeg ikke finde. Jeg tog på arbejde, selv om jeg var rystet, mens jeg takkede Gud for, at det ikke var den dag, han ville, at jeg skulle dø – for jeg er ikke i tvivl om, at han reddede mit liv den aften.”
