Tværkulturel inspirations- konference i København

Tværkulturelt Center holder inspirationskonference den 21.-22. marts i Fredens Kirke på Ryesgade 68, Kbh. Ø. Temaet er ”Med andre øjne. Tro, håb og fællesskab i en migrationstid”.
”Konferencen henvender sig til alle, der har lyst til at reflektere over kristentro, håb og fællesskab i en urolig verden og lære af flygtninge og migranters erfaringer fra ind- og udland. Hvordan kan kirken bidrage med nye fortællinger?” hedder det i programmet.
Talere
Konferencens hovedtaler er Samuel Luak. Han er nu præst og teolog, men først blev han uddannet jurist fra Khartoum i Sydsudan. Han har en MA i Peace and Conflict Resolution og er rådgiver i den britiske NGO ”Welcome Churches”. Samuel Luak boede som FN-flygtning i Finland i 2004-2017, men er nu bosat i England med sin familie. Også den dansk-filippinske teolog, forfatter og kunstner Elizabeth Padillo Olesen samt sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen medvirker som talere under konferencen.
Det praktiske
Prisen er 400 kr., som betales ved ankomst. Der vil være mulighed for tolkning til dansk og farsi. Programmet, som er på både dansk og engelsk, kan ses på Tværkulturelt Centers hjemmeside.